Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Ejerskifteforsikring skal dække skimmelsvamp fra utilstrækkelig tagventilation

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 95377Medhold til klager
Selskab
Frida Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
skimmelsvamp · tagkonstruktion · ventilation · tilstandsrapport · dampspærre

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende skimmelsvamp i tagkonstruktionen samt bag skillevægge. Selskabet mente, at skimmelen skyldtes en utæt dampspærre, som allerede var nævnt i tilstandsrapporten, og at forholdet derfor ikke var dækningsberettiget. Klager fremlagde en rapport fra Teknologisk Institut, der viste kraftig skimmelvækst på grund af utilstrækkelig ventilation i tagkonstruktionen, hvilket ikke var beskrevet i tilstandsrapporten. Ankenævnet fandt, at ventilationen af taget var klart utilstrækkelig på overtagelsestidspunktet, og at dette udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade efter ejerskifteforsikringens vilkår. Nævnet lagde vægt på, at de tekniske undersøgelser viste, at den primære årsag til skimmelen var manglende ventilation, ikke den kendte dampspærreproblematik. Selskabet blev derfor pålagt at dække udbedring af tagkonstruktionen, mens selskabet kunne fradrage udgifter, der alene vedrørte den allerede kendte dampspærreanmærkning. Kravet vedrørende skillevæggene blev dog ikke taget til følge, da klager ikke havde bevist skade der. Sagen viser, at skjulte byggetekniske fejl, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten, kan udløse dækning, selv om der findes andre kendte forhold i samme område.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning af skimmelsvamp i tagkonstruktion samt efterfølgende konstaterede skimmelforekomster bag skillevægge på 1. sal. Selskabet anførte, at der ikke var konstateret fugtskader ved lægter eller spær som følge af den udførte undertagsafslutning ved ydermur eller på murkrone eller manglende afstandslister som tegn på løbende vandpåvirkning, hvorfor forholdene ikke udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, og dermed heller ikke var årsagen til skimmelforekomsterne i loftrummet. Selskabet anførte, at de massive skimmelforekomster i loftrummet skyldtes den utætte dampspærre i skråvæggene, og at skimmelforekomsten var opstået/kulmineret efter overtagelsen, mest sandsynligt på grund af det daglige damptryk med en husstand på 4. Selskabet mente, at forholdet ikke afveg fra, hvad klager måtte forvente på baggrund af tilstandsrapportens K3-anmærkning og advarsel om den utætte dampspærre. Klager anførte, at det i rapporten fra Teknologisk Institut blev konstateret, at der var kraftig skimmelvækst på undertag og spær på grund af manglende ventilation i tagkonstruktionen, og at undertaget var massivt begroet med skimmelvækst i en sådan grad, at det blev vurderet at være forbundet med risiko for helbredsgener at sove og opholde sig i længere tid i værelserne på 1. sal. Han mente, at den primære årsag til skaden var den mangelfulde ventilation samt at flere fejlagtige byggetekniske forhold ligeledes havde medvirket til skaden. Nævnet fandt, at ventilationen af tagkonstruktionen på overtagelsestidspunktet var klart utilstrækkelig, og at forholdet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt endvidere, at klager havde godtgjort, at skimmelforekomsterne i tagkonstruktionen på overtagelsestidspunktet var af et omfang og intensitet, så forekomsterne nævneværdigt påvirkede brugbarheden af beboelsesrummene på ejendommens 1. sal, hvorfor skimmelforekomsterne i sig selv konstituerede skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt, at selskabet skulle dække udgifterne til udbedring og skimmelsanering af tagkonstruktionen i overensstemmelse med udbedringsanbefalingerne i rapporten fra Teknologisk Institut, der således skulle sammenholdes med klagers opgørelse af udgifterne til renoveringen af tagkonstruktionen, som nævnet lagde til grund, at klager havde fået udført. Nævnet bemærkede, at selskabet ville være berettiget til at fradrage udgifterne til udbedring af K3 anmærkningen vedrørende utæt dampspærre i skråvægge, der var anført i tilstandsrapportens pkt. 1.13. Nævnet lagde bl.a. vægt på de fugt og mikrobiologisk undersøgelser fra Teknologisk Institut af 21/11 2017 og af 25/1 2018, hvoraf det fremgik, at bemærkningen i tilstandsrapporten om hovedhusets tagkonstruktion var fuldstændig utilstrækkelig, og at den primære årsag til fugt og skimmelvækst var mangel på ventilation. Nævnet lagde også vægt på, at det af supplerende fugt og mikrobiologisk undersøgelse af 25/1 2018 fra Teknologisk Institut fremgik, at taget ikke blev vurderet at være udført i henhold til dagældende regler om f.eks. konstruktion, ventilation og dampspærre, og at K3 anmærkningen i tilstandsrapporten ikke dækkede tagrummet, samt at skaden i tagrummet ikke blev vurderet at have sammenhæng med dampspærrens tilstand i skunkrummene. Nævnet fandt videre, at klager ikke på det foreliggende grundlag havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved skillevæggene på 1. salen, som udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Selskabet skulle anerkende, at skimmelforekomster i tagkonstruktion udgjorde en dækningsberettigende skade, og selskabet skulle på den baggrund genoptage sagens behandling. Klager delvis medhold.

Resultat

DELVIS MEDHOLD

Søgeord

TILSTANDSRAPPORT, EJERSKIFTEFORSIKRING, SKADEBEGREBET, FEJLKONSTRUKTION, SKIMMELSVAMP, TAGKONSTRUKTION, DAMPSPÆRRE, FUGT, VENTILATION

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne