Afslag på dækning af skimmelsvamp ved køkkenskabe grundet kuldebroer
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- skimmelsvamp · kuldebroer · følgeskade · brugeradfærd · dækningsafslag
Hvad sagen handlede om
Klager havde søgt dækning under en ejerskifteforsikring for skimmelsvamp, der ifølge klager var i hele huset og medførte fugtproblemer ved køkkenskabene. Klager beskrev, at hun havde forsøgt at fjerne tapet og rense overflader, men at skimmelen vendte tilbage kort efter. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skimmelen skyldtes brugeradfærd og almindelige kuldebroer i bygningen, som ikke er en dækningsberettiget skadesårsag. Ankenævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse, da klager ikke havde bevist, at skimmelsvampen var en følgeskade af en dækningsberettiget skade på selve bygningen. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke havde godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet forelå et så massivt skimmelangreb, at det i sig selv nedsatte boligens værdi eller brugbarhed væsentligt sammenlignet med tilsvarende bygninger. Skimmelforekomsten blev derfor ikke anset som en selvstændig dækningsberettiget skade. Sagen viser, at bevisbyrden for, at en skimmelsvampeskade er dækningsberettiget, ofte hviler tungt på klageren, og at almindelige kuldebroer og brugsvaner ikke automatisk giver ret til erstatning under en ejerskifteforsikring.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afslag på dækning. Klager anførte, at der var svamp i hele huset, og at det dryppede med vand fra køkkenskabene. Klager anførte, at hun rev tapetet af i bryggerset, pudsede med sandpapir og 14 dage efter var der grønt og sort igen. Selskabet afviste dækning under henvisning til, at skimlen var en følge af brugeradfærd og sædvanlige kuldebroer. Efter en gennemgang af sagen kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager ikke havde bevist, at skimmelsvampen udgjorde en følgeskade til en dækningsberettigende skadesårsag på bygningen. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder, hvorefter nævnet fandt, at skimmelforekomsten ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, SKADEBEGREBET, SKIMMELSVAMP, KULDEBROER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …