Tvist om méngrad efter albuebrud ved ulykke

Sagen handlede om fastsættelse af méngrad efter en ulykke, hvor klageren brækkede sin venstre albue. Selskabet vurderede méngraden til 15 procent med henvisning til méntabellen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, mens klageren mente, at méngraden burde være højere. Ankenævnet gennemgik sagen og fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering. Nævnet lagde afgørende vægt på, at selskabets fastsættelse var i overensstemmelse med den anerkendte méntabel, som normalt anvendes til at fastsætte méngrad ved ulykkesskader. Sagen er et typisk eksempel på en tvist om méngrad, hvor forsikringstageren er utilfreds med selskabets vurdering af en varig skades omfang. For almindelige forsikringstagere illustrerer sagen, at ankenævnet generelt lægger stor vægt på fagligt anerkendte tabeller og vurderinger, når méngraden skal fastsættes, og at det kan være vanskeligt at få ændret en méngradsvurdering, hvis selskabet har anvendt den korrekte tabel korrekt. Det kan være en god idé for forsikringstagere, der er uenige i en méngradsvurdering, at indhente en second opinion eller dokumentation, der konkret kan understøtte en højere vurdering, men selv dette er ikke altid tilstrækkeligt til at ændre udfaldet, hvis selve tabelanvendelsen ikke kan anfægtes.