Afslag på branderstatning fordi stuehuset alligevel skulle rives ned

Sagen handlede om afslag på dækning efter en brand, hvor klagers stuehus nedbrændte. Selskabet afviste at yde erstatning med henvisning til, at klager allerede forud for branden havde planlagt at nedrive huset, og at klager derfor ikke havde dokumenteret et økonomisk tab som følge af branden. Selskabet henviste i den forbindelse til forsikringsaftalelovens regler om, at forsikring skal dække et økonomisk tab, og at der ikke må opnås en økonomisk fordel ved en skade. Ankenævnet fandt det bevist, at klager havde planer om at nedrive huset, allerede før branden fandt sted, og lagde derfor til grund, at branden ikke havde påført klager et reelt økonomisk tab, som forsikringen skulle kompensere for. På den baggrund kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse om at afslå dækning, og selskabet fik medhold. Sagen understreger et grundlæggende princip i forsikringsretten om, at forsikring har til formål at genoprette et økonomisk tab, og at der ikke kan opnås erstatning, hvis det kan dokumenteres, at ejendommen alligevel skulle have været nedrevet eller mistet sin værdi uafhængigt af skaden. For forsikringstagere er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at planer om nedrivning eller ophør af brug af en bygning kan have betydning for retten til erstatning ved en efterfølgende skade.