Uenighed om méngrad og fradrag efter skulderskade under gåtur

Sagen drejede sig om fastsættelsen af méngraden efter en ulykke, hvor klager kom til skade med sin venstre skulder under en gåtur med sin hund. Selskabet havde vurderet méngraden til 10 procent, men fratrak 5 procent for en tidligere udbetalt godtgørelse for varigt mén i samme skulder, så udbetalingen endte på 5 procent. Klager var uenig i både fradraget og selve méngraden, som hun mente burde være mindst 15 procent. Selskabet henviste til, at vurderingen var foretaget i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, og at forsikringsbetingelserne tillod fradrag for tidligere udbetalt mén. Ankenævnet fandt dog, at klager havde gjort det antageligt, at hendes méngrad kunne være højere end de 10 procent, selskabet havde lagt til grund. Derfor fik klager medhold i, at sagen skulle forelægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til en ny vurdering af méngraden. Sagen viser, at méngrad ikke altid er en eksakt videnskab, og at der kan være rimelig grund til at bede om en second opinion, hvis man som forsikringstager er uenig i selskabets vurdering. Det viser også, at fradrag for tidligere skader kan være relevant, men at selve méngraden først skal fastsættes korrekt.