Afslag på méndækning efter dødsfald anmeldt efter fald i hjemmet

Sagen handlede om en forsikringstager, der faldt i eget hjem og dagen efter blev fundet med en hjerneskade, hvorefter vedkommende afgik ved døden nogle uger senere. Selskabet afviste at udbetale erstatning for varigt mén, da man mente, at hjerneskaden skyldtes en forudbestående sygdom, og ulykkesforsikringen omfattede ikke dødsfaldsdækning. Ankenævnet fandt, at dødsfaldet måtte anses for en direkte følge af faldet, men da forsikringen ikke dækkede dødsfald, og selskabet først modtog anmeldelsen om ulykken efter dødsfaldet, havde afdøde ikke haft et aktualiseret krav på méngraderstatning, der kunne gå i arv til de efterladte. Selskabet havde derfor ikke haft mulighed for at vurdere méngraden, mens forsikringstager stadig levede, og nævnet kunne ikke kritisere afslaget. Sagen illustrerer, at krav om méngraderstatning som udgangspunkt skal kunne fastsættes, mens den forsikrede er i live, og at rettidig anmeldelse af en skade har stor betydning, ikke mindst i situationer hvor den forsikrede efterfølgende afgår ved døden, da retten til erstatning ellers kan gå tabt for de efterladte.