Méngrad efter hoftebrud og delir gav ikke ulykkesdækning

Sagen handlede om en forsikringstager, der faldt og fik et hoftenært lårbensbrud. Efter operationen udviklede den nu afdøde forsikringstager delir med hallucinationer, og klager (de efterladte) gjorde gældende, at dette havde medført permanente psykiske problemer, som burde indgå i vurderingen af varigt mén. Selskabet vurderede méngraden til 8 procent og afviste dækning, fordi forsikringen kun dækkede méngrader på 9 procent eller mere. Forsikringstager afgik ved døden, inden selskabet havde truffet endelig afgørelse, og selskabet tilbød at vurdere méngraden på baggrund af de oplysninger, der forelå på dødstidspunktet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav en vejledende udtalelse, der også vurderede méngraden til 8 procent. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at delir ville medføre et varigt mén for afdøde. Nævnet bemærkede desuden, at delir ifølge sundhed.dk beskrives som en forbigående forvirringstilstand, der ofte forekommer hos ældre efter fald og hoftebrud. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise, at en tilstand er varig og ikke forbigående, for at den kan tælle med i en méngradsvurdering.