Afslag på udbetaling for kritisk sygdom efter høretab og cochlear implantat

Sagen handlede om, hvorvidt en klager havde ret til udbetaling fra en kritisk sygdomsforsikring på grund af total høretab. Klageren var blevet opereret med Cochlear implantater og var efter operationen totalt døv uden implantaterne, men kunne høre med dem. Selskabet afviste udbetaling, fordi han med implantaterne ikke kunne betegnes som døv. Ankenævnet henviste til en tidligere kendelse og fastslog, at det afgørende tidspunkt for vurderingen af, om der var tale om et totalt og irreversibelt høretab, var tilstanden forud for implantatoperationerne, og ikke efter. Klageren kunne ikke bevise, at han forud for operationerne havde et totalt og irreversibelt tab af hørelsen på begge ører. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at ved forsikringsdækning for kritiske sygdomme og varige tilstande er det afgørende tidspunkt for vurderingen ofte tilstanden inden en given medicinsk behandling, ikke resultatet efter behandlingen. Det er desuden klageren, der skal bevise, at betingelserne for dækning var opfyldt på det relevante tidspunkt. Kunder med lignende forsikringer bør sikre sig grundig dokumentation af deres helbredstilstand forud for eventuelle behandlinger, der kan ændre symptombilledet.