Afslag på méngodtgørelse for knæ efter påkørsel af cyklist

Klageren blev påkørt af en cyklist og pådrog sig en brud i venstre knæ. Senere samme år faldt hun også og skadede sit højre knæ. Hun krævede méngodtgørelse for varige følger i venstre knæ efter den første hændelse, men selskabet afviste, da méngraden efter deres vurdering ikke nåede op på 8 procent eller derover, som krævet for udbetaling. Selskabet påpegede, at der ud over smerte skulle være objektive fund som nedsat bevægelighed eller muskelsvind, hvilket ikke var tilfældet. Selskabet afviste også dækning for slidgigt samt ryg- og hoftegener, som ikke ansås for at være direkte følger af ulykken. Efter sagen blev bragt for nævnet, udbetalte selskabet dog strakserstatning for selve bruddet med tillæg af renter. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde bevist et varigt mén på 8 procent eller derover, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise méngodtgørelse. Sagen viser vigtigheden af objektive lægelige fund, ikke blot subjektive smerteoplevelser, når man søger méngodtgørelse, og at strakserstatning for selve bruddet er en separat ydelse fra den løbende méngodtgørelse.