Afslag på erhvervsevnetab og præmiefritagelse efter hjerneskade

Sagen drejede sig om afslag på udbetaling af helbredsbetingede ydelser og præmiefritagelse efter en trafikulykke i 2013, hvor klager fik en traumatisk hjerneskade med kognitive følger. Klager genoptog fuldtidsarbejde og arbejdede indtil 2017, hvor stillingen blev nedlagt, og han blev fritstillet. Han fik senere en ny stilling, som kun varede tre måneder. Selskabet afviste udbetaling, fordi betingelserne om en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen ikke var opfyldt, hverken før eller efter en ændring i ordningens vilkår i 2018. Nævnet lagde afgørende vægt på, at klager havde kunnet arbejde fuld tid frem til fritstillingen, og at der ikke forelå dokumentation for arbejdsprøvning, som kunne belyse hans reelle arbejdsevne. På den baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at erhvervsevnen var nedsat i tilstrækkeligt omfang, og selskabets afgørelse blev opretholdt. Sagen illustrerer, at det ved krav om erhvervsevnetab er afgørende at kunne dokumentere den faktiske arbejdsevne, gerne gennem en arbejdsprøvning, og at det forhold, at man tidligere har kunnet arbejde fuld tid, taler imod en påstand om nedsat erhvervsevne.