Afslag på erhvervsevnetab og præmiefritagelse ved kronisk træthedssyndrom

Klageren havde i flere år haft symptomer på kronisk træthedssyndrom og blev senere opsagt fra sin ledelsesstilling. Han startede herefter egen konsulentvirksomhed, hvor han arbejdede et begrænset antal timer om ugen. Han søgte om udbetaling for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra sin pensionsordning, men selskabet afviste, da hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat i det omfang, betingelserne krævede, hverken efter den gamle eller den nye ordning. Nævnet fandt, at klageren ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at hans erhvervsevne var nedsat i den grad, der var nødvendig for udbetaling. Der blev lagt vægt på, at han havde kunnet fortsætte i sit arbejde indtil opsigelsen, at hans symptomer havde været uændrede over tid, og at de lægelige oplysninger kun i begrænset omfang indeholdt objektive fund, der kunne understøtte en så markant nedsættelse af erhvervsevnen. Sagen illustrerer, at det ved subjektive lidelser som kronisk træthedssyndrom kan være vanskeligt at dokumentere en tilstrækkelig nedsat erhvervsevne uden objektive lægelige fund, og at det er kunden, der bærer bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling er opfyldt.