Afslag på dækning af stjålne parasoller på klubhusets terrasse

Sagen handlede om en forening, der havde en bygningsforsikring, og som fik stjålet to parasoller fra klubhusets terrasse. Parasollerne havde været boltet fast til beslag, og foreningen mente derfor, at de var dækket som fast bygningstilbehør eller som en fast overdækning. Selskabet afviste kravet, og Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at ordet faste overdækninger efter almindelig sproglig forståelse måtte forstås som indretninger, der ikke umiddelbart kunne tages ned, og som normalt er fastgjort til selve bygningen. Parasoller, der kan boltes fast og løsnes igen, faldt ikke inden for denne forståelse. Foreningen anførte også, at selskabet havde besigtiget ejendommen før forsikringen blev tegnet, og at dette burde forpligte selskabet til at dække parasollerne. Nævnet afviste dette argument, da en besigtigelse alene tjener til at vurdere, om selskabet vil tilbyde en forsikring, og ikke udvider dækningen ud over forsikringsvilkårene. Endelig blev det vurderet, om selskabet havde rådgivet forkert, men der var ikke oplysninger om, at foreningen specifikt havde ønsket dækning af parasollerne, og at selskabet var vidende om dette. Sagen viser, at det er vigtigt at læse forsikringsvilkårenes definitioner nøje og ikke gå ud fra, at løst inventar er dækket, selv om det er fastgjort på en enkel måde.