Uenighed om maling af værelse uden for det vandskadede areal

Tvisten drejede sig om, hvorvidt klager selv skulle betale for maling af den del af et værelse, som ikke var vandskadet, mens selskabet dækkede maling af loft og skråvæg, der var direkte ramt af skaden. Selskabet mente, at der var indgået en aftale mellem klager og en håndværkstaksator om, at klager selv skulle betale for den øvrige maling, mens klager bestred, at en sådan aftale var indgået, og opfattede malingen som nødvendig for et samlet kosmetisk resultat. Nævnet vurderede bevisspørgsmålet og lagde vægt på, at selskabet ikke havde fremlagt aftalesedler eller anden dokumentation, der understøttede, at klager skulle have accepteret at betale selv. Et ikke-underskrevet tilbud stilet til selskabet kunne heller ikke bevise, at klager havde tiltrådt en sådan aftale. Da klagers udsagn stod mod taksatorens oplysninger uden yderligere dokumentation, fandt nævnet, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden, og klager fik derfor medhold. Sagen viser, at det er forsikringsselskabet, der skal kunne dokumentere aftaler om fordeling af udgifter mellem selskab og forsikringstager, og at mundtlige eller udokumenterede aftaler om ekstraarbejde ikke nødvendigvis kan lægges til grund, hvis kunden bestrider dem.