Afslag på dækning af bygningsrådgiver ved udbedring af brandskade

Sagen handlede om, hvorvidt en husejerforsikring skulle dække klagers udgifter til en bygningsrådgiver i forbindelse med udbedring af en brandskade. Klager mente, at selskabet skulle betale for rådgiverens bistand, men selskabet afviste dette. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække disse udgifter. Nævnet lagde vægt på, at der ikke fandtes nogen bestemmelse i forsikringsbetingelserne, som gav ret til dækning af udgifter til bygningsrådgiver, og at en sådan dækning heller ikke kunne udledes af forsikringsaftalelovens bestemmelser om erstatningsopgørelse. Derudover fandt nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at brugen af bygningsrådgiveren var nødvendiggjort af forhold ved selskabets sagsbehandling eller af skadens særlige karakter. Selskabet fik derfor medhold i sagen. Sagen viser, at dækning for udgifter til sagkyndig bistand, som ikke er udtrykkeligt nævnt i forsikringsbetingelserne, som udgangspunkt kræver, at forsikringstageren kan påvise en konkret nødvendighed, for eksempel fordi selskabets sagsbehandling har været mangelfuld, eller fordi skaden har været usædvanligt kompliceret. En generel ønske om ekstra rådgivning er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udløse dækning, hvis dette ikke fremgår af de aftalte vilkår for forsikringen.