Uenighed om méngrad efter hælskade med CRPS ved bådudspring

Sagen handlede om størrelsen af den méngodtgørelse, som en kvinde havde fået udbetalt efter en ulykke, hvor hun slog hælen, da hun skulle hoppe ud over rælingen på en båd. Selskabet havde vurderet hendes varige mén til 10 procent, mens hun krævede mindst 20 procent under henvisning til, at hun havde udviklet CRPS, kronisk regionalt smertesyndrom, og at diagnosen fremgik direkte af speciallægeerklæringen. Selskabet mente, at diagnosen CRPS i sig selv ikke berettigede til en højere méngrad, og at de 10 procent allerede rummede en vis kompensation for udtalte subjektive smerter, som ikke kunne forklares fuldt ud lægeligt. Nævnet gennemgik de lægelige oplysninger, herunder funktionsattest og speciallægeerklæring, samt udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der to gange havde fastsat méngraden til 10 procent. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist et højere mén, og at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling. Der blev også lagt vægt på, at skaden ikke ansås for egnet til at medføre varige psykiske gener. Sagen viser, at méngrad fastsættes på baggrund af en samlet lægelig vurdering, og at en diagnose alene ikke automatisk medfører en bestemt méngrad, hvis de øvrige lægelige oplysninger ikke understøtter et højere niveau.