Afslag på erstatning for rygbrud efter cykelfald

Klager faldt med sin cykel og fik konstateret en fraktur i den øverste lændehvirvel. Selskabet anerkendte, at der var tale om en ulykke, men afviste at udbetale strakserstatning og godtgørelse for varigt men, da selskabet mente, at hændelsen medicinsk set ikke var egnet til at forårsage et brud hos en person med normal knoglestyrke. Klager anførte, at hun ikke havde osteoporose men kun osteopeni, altså en mildere knogletilstand, og at faldet derfor måtte anses som den direkte årsag til bruddet. Nævnet fandt alligevel ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale strakserstatning eller godtgørelse for varigt men på 5 procent eller derover, og selskabet fik medhold. Afgørelsen viser, at det ikke er tilstrækkeligt at påvise, at der er sket en skade efter en hændelse. Der skal også være en vis sammenhæng mellem hændelsens voldsomhed og den opståede skade, som skal vurderes medicinsk. Sager om knoglebrud efter forholdsvis milde hændelser kan være vanskelige at få dækket fuldt ud, især hvis der er tegn på nedsat knoglestyrke, der kan have bidraget til bruddet uafhængigt af selve ulykken.