Afslag på méndækning efter piskesmæld ved bagfrapåkørsel

Sagen handlede om en klager, der efter en bagfrapåkørsel pådrog sig et piskesmæld og efterfølgende søgte dækning under sin ulykkesforsikring for varige mén. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og de gener, klager havde. Klager anmodede om en fornyet og mere nuanceret vurdering af sit varige mén og retten til erstatning. Nævnet vurderede sagen på det foreliggende lægelige grundlag og fandt, at klager ikke havde bevist, at hun som følge af ulykken havde et varigt mén på 5 procent eller derover, hvilket typisk er den tærskel, der kræves for at udløse erstatning under en ulykkesforsikring. Da beviskravet ikke var opfyldt, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse, og selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det er den forsikrede, der har bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem en ulykke og de gener, der efterfølgende opstår, samt for at ménet når den fastsatte procentgrænse. Uden tilstrækkelig lægelig dokumentation for et varigt mén af den krævede sværhedsgrad kan et afslag på erstatning ikke tilsidesættes, selv om skadelidte oplever fortsatte gener efter en ulykke.