Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på ejerskifteforsikring ved fugtskade i gulv efter skimmelsvamp

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104898Medhold til selskabet
Selskab
Alm. Brand
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
fugt · skimmelsvamp · gulvkonstruktion · skadeårsag · udbedringsmetode · rådgivning

Hvad sagen handlede om

En boligejer havde tegnet en ejerskifteforsikring på en ældre ejendom fra 1968. Kort efter overtagelsen blev der konstateret skimmelsvamp i et gulv, hvilket blev udbedret med et nyt undergulv efter rådgivning fra selskabets besigtigelseskonsulent. Efterfølgende opstod der fortsat lugtgener, og en uvildig bygningssagkyndig konkluderede, at fugten stammede fra en entrégulvskonstruktion støbt uden tilstrækkelig isolering under gulvvarmerørene, som trak fugt op i hele betonpladen og videre ind i tilstødende rum. Klager krævede, at selskabet dækkede udbedring af hele konstruktionen. Ankenævnet fandt ikke, at klager havde bevist, at gulvkonstruktionen ved overtagelsen afveg væsentligt fra, hvad man må forvente af tilsvarende bygninger af samme alder, og at forholdet dermed var omfattet af forsikringens skadebegreb. Nævnet lagde vægt på, at gulvvarmerørene stammede fra husets opførelse, og at der ikke var oplysninger, der pegede på unormale forhold. Nævnet fandt heller ikke, at selskabet havde ydet ansvarspådragende mangelfuld rådgivning om valg af det nye overgulv. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer typisk kun dækker forhold, der afviger væsentligt fra det forventelige for husets alder og konstruktionstype, og at ældre huses tekniske løsninger, selv hvis de giver problemer i dag, ikke nødvendigvis udløser erstatning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på dækning. Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1968, med en ejerskifteforsikring, der trådte i kraft den 7/4 2025. Klager anmeldte den 28/10 2025, at "indledningsvist henviser jeg til skadenr. [1], idet nærværende anmeldelse omhandler samme skade. I maj 2025 foretog vi anmeldelse af skimmelsvamp i vores gulv", at "som det fremgår af skadebrevet, blev det bekræftet, at gulvet var ramt af skimmelsvamp, hvortil det som årsag blev konkluderet, at "(...) grundet den relative tætte plastic laminat gulvbelægning der har været udlagt i en årrække, så ophobes fugten lige under og medføre skade på undergulvet", at "[selskabets besigtigelseskonsulent] forsikrede os om, at vi kunne bortskaffe det gamle gulv og lægge et nyt undergulv", men at "kort tid efter denne gennemførelse, konstaterede vi, at der fortsat var en slem lugt af råd på det pågældende værelse", at "Idet lugtet aldrig aftog, antog vi g.d. (d. 23/20-25) en uvildig bygningssagkyndige for en fugt- og byggeteknisk gennemgang af huset herunder lokalisering af årsagen til rådlugten", at "den bygningssagskyndige gennemgik huset og konstaterede ved undersøgelser (fugtmåling og termografiske målinger), at der gulvet i værelset, entreen og stuen, kunne konstateret fugtniveauer over det normale", og at "den bygningssagskyndige anfører (modsat [selskabets besigtigelseskonsulent]), at årsagen til skimmelsvampen og den nuværende rådlugt er, at 'fugten stammer fra et entregulvet som er støbt uden nok isolering under gulvvarmeslanger. Derfor trækker varmerørene fugt op i hele betonpladen i entreen. Varmerør under trægulvet i værelset ligger helt op af betonpladen, og videre ind under stuegulvet, varmerørene henter henter en del af fugten ind under trægulvene. Dette sker typisk i fyringsperioden'". Klager ønskede, at selskabet dækkede udgifterne til at "entreengulvet skal bankes op og lægges med bedre isolering under varmerørene og det nylagte gulv i værelset og stue skal undersøges for skimmelsvamp og eventuel udbedring og affugtning heraf". Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var konstruktionsmæssige forhold eller forhold i øvrigt ved gulvkonstruktionen i og omkring entreen, når der toges hensyn til de forhold, som selskabet havde dækket, som adskilte sig nævneværdigt fra forholdene ved andre gulvkonstruktioner i tilsvarende ejendomme af samme alder, således at forholdet er omfattet af forsikringens skadebegreb. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at gulvvarmerørene måtte antages at være fra husets opførelse, og at der ikke var oplysninger i sagen, der understøttede, at isoleringen eller gulvvarmekonstruktionen i og omkring entreen, skulle adskille sig nævneværdigt fra bygninger af samme alder og konstruktion. Nævnet lagde vægt på, at klager havde lagt nyt gulv i værelset, og at det er uklart om overgulvet har været uegnet som gulv i kombination med fugtforholdene i gulvkonstruktionen, hvilket muligt var medvirkende årsag til de lugtgener fra gulvkonstruktionen, som klager havde oplevet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabet havde ydet klager ansvarspådragende mangelfuld rådgivning vedrørende valg af overgulv. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at betale erstatning til klager på et almindeligt, erstatningsretligt grundlag. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, GULVE, FUGT, SKADEÅRSAG, UDBEDRINGSMETODE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne