Afslag på undersøgelse af kældergulv efter vandskade fra rørbrud

Sagen drejede sig om en vandskade i en kælder efter et brud på en vandledning hos en vandforsyningsvirksomhed. Selskabet havde allerede dækket udgifter til affugtning, men afviste at betale for en sagkyndig undersøgelse af, om kældergulvets bæreevne var blevet svækket af vandskaden. Klager mente, at der var grund til bekymring, da en fugtmåling havde vist en relativ fugtighed på 100 procent i betonpladen, og henviste til en mundtlig udtalelse fra selskabets egen taksator om, at gulvets bæreevne var forværret. Selskabet fastholdt afslaget med henvisning til en rapport fra et fugtfirma, der havde vurderet, at en midlertidig øget fugtpåvirkning ikke ville påvirke gulvets styrke eller funktion, og at kælderen i forvejen var påvirket af almindelig grundfugt på grund af husets alder. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist et krav på yderligere erstatning og kunne derfor ikke pålægge selskabet at indhente en ny sagkyndig erklæring. Nævnet lagde afgørende vægt på fugtfirmaets vurdering. Sagen viser, at det er klageren, der som udgangspunkt skal sandsynliggøre et krav om yderligere dækning, og at eksisterende sagkyndige rapporter ofte tillægges stor bevisværdi i sådanne tvister.