Afslag på erstatning for tinnitus efter hovedspring anset forældet

Klager anmeldte en ulykkesskade i form af tinnitus, som han mente skete ved et hovedspring i efteråret 2020. Selskabet afviste i første omgang erstatning på grund af manglende dokumentation for et ulykkestilfælde. Flere år senere bad klager om at få sagen genoptaget, men selskabet afviste med henvisning til forældelse. Nævnet gav selskabet medhold og fastslog, at klagers eventuelle krav var forældet. Den almindelige treårige forældelsesfrist regnes som udgangspunkt fra skadetidspunktet, men kan tidligst regnes fra det tidspunkt klager anmeldte skaden til selskabet. Da klager først henvendte sig igen flere år efter både skaden og anmeldelsen, var kravet forældet efter denne regel. Desuden gælder en etårig forældelsesfrist fra selskabets afslag, og også denne frist var overskredet, da klager søgte om genoptagelse. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke havde dokumenteret en forværring af tilstanden, som kunne begrunde en genoptagelse af sagen uafhængigt af forældelsesspørgsmålet. Sagen illustrerer vigtigheden af at reagere hurtigt, hvis man er uenig i et selskabs afgørelse, og at man ikke kan vente flere år med at bede om genoptagelse eller gøre krav gældende, selv hvis man mener at have gode grunde til det. Forældelsesfrister løber uafhængigt af, om sagen reelt er afsluttet i klagerens øjne.