Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter bedring af depression

Klager havde i en årrække modtaget midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin pensionsordning på grund af sygemelding med panikangst, stress og depression. Efter en periode overgik selskabet til at vurdere klagers generelle erhvervsevne og stoppede udbetalingerne, fordi selskabet vurderede, at klagers erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen i forhold til ethvert erhverv, klager med sin uddannelse, erfaring og alder rimeligt kunne henvises til. Klager mente, at han fortsat var uarbejdsdygtig og henviste til, at han senere fik en yderligere diagnose. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til vurdering af den generelle erhvervsevne på det pågældende tidspunkt, og at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans generelle erhvervsevne faktisk var nedsat med mindst 50 procent. Nævnet lagde vægt på, at klagers depressive symptomer var blevet bedre over tid, samt at der forelå oplysninger om en række private belastninger, som kunne have haft betydning for klagers tilstand uafhængigt af arbejdsevnen. Sagen viser, at overgangen fra erhvervsudygtighed i eget erhverv til en vurdering af den generelle erhvervsevne er central i mange forsikringer mod tab af erhvervsevne, og at det er den forsikrede, der skal dokumentere, at betingelserne for fortsat udbetaling er opfyldt.