Stop af erhvervsevnetabsdækning efter tilkendt førtidspension

Sagen drejede sig om en kvinde, der på grund af leddegigt anmeldte tab af erhvervsevne, og som senere blev tilkendt førtidspension. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i en periode, men vurderede efterfølgende, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor dækningen. Klager mente, at hun også havde ret til fortsat dækning efter tilkendelsen af førtidspension, blandt andet fordi hun oplevede en forværring af sin angst i forbindelse med, at hun mistede sit arbejde. Selskabet henviste til, at klagers leddegigt var bedret efter medicinsk behandling, og at hun kunne varetage arbejde med visse skånehensyn, mens der samtidig var tvivl om dele af hendes psykiske sygehistorie. Ankenævnet fandt, at klagers erhvervsevne rent faktisk var varigt nedsat i dækningsberettigende grad på det tidspunkt, hvor selskabet stoppede udbetalingen, og pålagde derfor selskabet at genoptage sagen og udbetale i henhold til aftalen. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere, at selskabet ikke havde givet præmiefritagelse tidligere, da erhvervsevnetabet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret på det tidligere tidspunkt. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab kan ændre sig over tid, og at dokumentation er afgørende for, hvornår retten til dækning indtræder.