Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på dækning af skimmelsvamp i kælder fra 1949

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103996Medhold til selskabet
Selskab
Alm. Brand
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
skimmelsvamp · opstigende fugt · kælder · bevisbyrde · dokumentation

Hvad sagen handlede om

Klager overtog et hus fra 1949, der var blevet totalrenoveret af den tidligere ejer, og konstaterede senere opstigende fugt og skimmelsvamp i kældervæggene. Klager krævede dækning til fugtsikring, ødelagt inventar, rådgivning og eventuel genhusning. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at forholdene i kælderen ikke afveg væsentligt fra, hvad der måtte forventes i tilsvarende kældre af samme alder. Nævnet var enig med selskabet. Det blev lagt til grund, at opstigende grundfugt i en kælder fra 1949 er et almindeligt og forventeligt forhold, og at kælderen ikke var godkendt til beboelse. Nævnet gennemgik den faste praksis for dækning af skimmelsvamp under ejerskifteforsikringer, hvorefter dækning enten kræver, at skimmelen er en følgeskade af en anden dækningsberettiget skade, eller at der er tale om et massivt angreb, som i sig selv væsentligt forringer værdien eller brugbarheden af boligens beboelsesrum. Klager havde ikke godtgjort nogen af delene. Der forelå ikke sagkyndig dokumentation for skimmel i beboelsesrummene, kun en vurdering af risiko for spredning dertil. Skade på inventar var desuden ikke omfattet af forsikringen. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ældre kældre ofte accepteres at have visse fugtproblemer, og at det kræver solid dokumentation at få dækning for skimmelsvamp under en ejerskifteforsikring.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager overtog et enfamilieshus, bygget i 1949, den 1/3 2024. Huset var blevet totalrenoveret af den tidligere ejer i årene 2021-2024. Klager anmeldte den 14/12 2024, at hun havde konstateret opstigende fugt samt vækst af skimmelsvamp i kældervæggene. Klager ønskede, at selskabet dækker fugtsikring af kældervæggene, ødelagt inventar, rådgivningsomkostninger og genhusning ved behov. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet ikke adskilte sig nævneværdigt i forhold til tilsvarende kældre af samme alder. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var konstruktionsmæssige forhold ved kælderen, som adskilte sig nævneværdigt fra forholdene ved andre kældre i tilsvarende ejendomme af samme alder således, at forholdet var omfattet af forsikringens skadebegreb. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kælderen var opført i 1949, og at det i kældre fra den tid måtte anses for et almindeligt forekommende og forventeligt forhold ved konstruktionen, at der kunne opleves opstigende grundfugt i bl.a. vægge m.m. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at kælderen ikke var godkendt til beboelse, ligesom en køber ikke kunne forvente, at udførte tiltag til tætning af kælderen udført af tidligere ejere var foretaget optimalt. Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen var det i henhold til fast praksis i Ankenævnet en betingelse for dækning til en afrensning af skimmelsvamp, at skimmelsvampen enten 1) udgjorde en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medførte, at der forekom opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der var usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, når der blev sammenlignet med tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigede skadeårsag, eller 2) at der var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet fandt, at der ikke var godtgjort en dækningsberettigende skadeårsag, hvorfor den konstaterede skimmelsvamp ikke kunne dækkes som en følgeskade. Spørgsmålet var herefter, om klager havde godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Som sagen var oplyst, fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet forekom skimmelsvamp i navnlig beboelsesrummene i et omfang og en intensitet, der udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet bemærkede, at skade på inventar ikke var omfattet af ejerskifteforsikringens dækningsomfang. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at kritisere, at selskabet afviste at dække klagers krav. Nævnet lagde videre vægt på, at der ikke ved sagkyndig rapport eller i øvrigt var godtgjort skimmelsvamp i dækningsberettigende omfang i beboelseslokalerne, og at kælderen ikke var godkendt til beboelse. Nævnet lagde også vægt på, at det ikke var bevist, at der var skimmel i beboelsesrummene på de øvrige etager i dækningsberettigende omfang, men at klagers ingeniør alene beskrev en risiko for, at der skete spredning til beboelsesrummene. Nævnet bemærkede, at tilstandsrapporten ikke indeholdt oplysninger om fugtsikring af kældervæggene, men alene en oplysning om, at der i kælderen var et kapillarbrydende lag af polystyren. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

KÆLDER, GARANTI, SKIMMELSVAMP, FUGT

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne