Medhold i erhvervsevnetab efter hovedtraume og stressbelastning

Sagen handlede om en klager, der efter et hovedtraume i 2004 og senere stress og udbrændthed havde fået nedsat sin erhvervsevne betydeligt. Selskabet havde ydet dækning og præmiefritagelse i en periode, men stoppede udbetalingerne, da man mente, at klagers tilstand ikke var forværret siden traumet, og at nedgangen i arbejdstid snarere skyldtes belastende arbejdsforhold end helbredsmæssige forhold. Klager fastholdt, at hendes arbejdsevne var reduceret til blot 2-3 timer om ugen, og at dette både skyldtes eftervirkninger af hovedtraumet og den senere stressbelastning. Ankenævnet gav klager medhold. Nævnet lagde afgørende vægt på lægelige oplysninger, herunder en psykiatrisk speciallægeerklæring, der bekræftede diagnoser relateret til posttraumatisk hjernesyndrom og hovedpine samt symptomer som træthed, kognitive forstyrrelser og søvnproblemer. Det blev også tillagt betydning, at klagers arbejdstid gradvist var blevet nedsat, og at hun i fleksjob kun kunne arbejde omkring tre timer om ugen. Sagen viser, at dokumentation fra flere lægefaglige kilder over tid kan være afgørende for at bevise en varig nedsættelse af erhvervsevnen, selv når der er gået mange år mellem den oprindelige skade og den senere forværring. For forsikringstagere illustrerer sagen vigtigheden af at sikre løbende lægelig dokumentation af symptomudvikling.