Afslag på dækning af psykiske men efter hundebid

Klager blev bidt af en hund i armen og krævede dækning for psykiske men som følge af hændelsen. Selskabet afviste, fordi klager ikke kunne bevise, at der var en årsagssammenhæng mellem hundebidet og de psykiske gener, da der ikke var dokumenteret symptomer straks efter eller i den efterfølgende periode (brosymptomer). Ankenævnets flertal fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde fastsat méngraden til under 5 procent. Der var ikke fremlagt tidsnære lægelige oplysninger om psykiske gener udover en generel nervøsitet ved hunden, som bed klager. De første oplysninger om egentlig angst for hunde og flashbacks kom først cirka et år efter hændelsen. Selv om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet méngraden til 5 procent, ændrede det ikke resultatet, da denne vurdering gjaldt selve arret, ikke de psykiske gener. Selskabet fik derfor medhold.

Sagen viser, hvor vigtigt det er at få dokumenteret psykiske eller fysiske gener tæt på tidspunktet for ulykken. Uden tidsnære lægelige oplysninger, der understøtter en sammenhæng mellem hændelsen og de senere symptomer, kan det være svært at få dækning, selv hvis der er tale om en reel og ubehagelig oplevelse. Forsinkede henvendelser til læge eller forsikringsselskab om psykiske eftervirkninger kan derfor svække sagen betydeligt, uanset hvordan hændelsen i øvrigt er dokumenteret.