Afslag på dækning for kritisk sygdom efter hjernehindebetændelse
- Selskab
- PenSam Pension
- Stikord
- mengrad · forudbestående lidelse · kritisk sygdom · meningitis · forsikringsbegivenhed
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en kvinde, der blev diagnosticeret med hjernehindebetændelse og efterfølgende søgte om dækning under sin forsikring for kritisk sygdom. Selskabet PenSam Pension afviste dækning med henvisning til, at hendes neurologiske følger ikke opfyldte kravet om en mengrad på mindst 15 procent, som var en forudsætning for dækning. Klager anmodede senere om genoptagelse af sagen, men selskabet afviste dette med henvisning til forældelse. Nævnet vurderede sagen på baggrund af de lægelige journaler og fandt ikke dokumentation for, at klagers gener nåede den krævede mengrad. Journalerne viste, at klager relativt hurtigt efter sygdommen var relevant og orienteret, selv om hun fortsat havde nogen svimmelhed og kognitive udfordringer i månederne efter. Det blev også bemærket, at klager havde en forudbestående let hukommelsesproblematik fra tidligere stress. Nævnet tog ikke stilling til, om kravet var forældet, men fandt, at selskabets afgørelse ikke kunne kritiseres. Sagen viser, at det ved forsikringer for kritisk sygdom er afgørende, at de lægelige journaler klart dokumenterer omfanget af varige følger, og at forudbestående helbredsforhold kan komplicere vurderingen af, om betingelserne for dækning er opfyldt.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning. Klager anmeldte den 4/2 2021, at hun den 9/10 2020 blev diagnosticeret med hjernehindebetændelse. Den 16/3 2021 afviste selskabet dækning med henvisning til, at klagers diagnose ikke havde medført neurologiske følger med en mengrad på mindst 15 procent. Den 27/4 2021 fastholdt selskabet sin afgørelse. Den 25/4 2025 anmodede klager om genoptagelse. Den 5/5 2025 afviste selskabet dækning med henvisning til forældelse. Nævnet fandt, at der - ud fra lægejournalerne i sagen - ikke var dokumentation for, at klagers gener udgjorde et men på 15 procent eller derover, hvorfor klager ikke opfyldte kriterierne for hjernehindebetændelse som dækningsberettigende diagnose. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at selskabets sagsbehandling/manglende sagsbehandling var behæftet med sådanne fejl eller mangler, at selskabet ifaldt et erstatningsansvar. Nævnet kunne herefter ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på, at det fremgik af journal af 9/10 2020, at klager ikke havde nogen neurologiske udfald. Det fremgik af journal af 10/10 2020, at klagers hovedpine var "fuldt remmiteret", og at klager oplevedes som "fuldstændig kvik og relevant". Det fremgik videre af journal af 13/10 2020, at klager igennem hele forløbet havde været relevant og orienteret. Det fremgik af journalen den 22/1 2021 og 12/2 2021, at klager fortsat led af nogen svimmelhed, ordmobiliseringsbesvær, kvalme, hukommelsesproblemer som følge af meningitis. Nævnet lagde også vægt på, at klager i sin henvendelse til selskabet den 25/4 2025, ikke oplyste om gener, der adskilte sig væsentligt fra dem, der allerede fremgik af det foreliggende journalmateriale. Nævnet bemærkede, at det fremgik af journal af 13/10 2020, at klager var kendt med forudbestående let hukommelsesbesvær som følge af tidligere stressforløb. Nævnet tog ikke stilling til om klagers eventuelle krav var forældet. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
MENGRAD, FORUDBESTÅENDE LIDELSE, KRITISK SYGDOM, MENINGITIS, KOGNITIVE SYMPTOMER, FORSIKRINGSBEGIVENHED
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på engangsudbetaling efter hjerneblødning uden dokumenterede symptomer
Klager blev i juni 2021 diagnosticeret med en hjerneblødning og søgte om engangsudbetaling fra sin forsikring ved kritisk sygdom.
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udbetaling ved kritisk sygdom efter hudkræftdiagnose
Sagen handlede om afslag på udbetaling af en engangssum ved kritisk sygdom efter diagnosen atypisk fibroxanthom, som klager mente var ondartet kræft og …
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Ankenævnet for Forsikring sag 104971 – Kritisk sygdom
Sagen handlede om en mand, der blev indlagt med en blodprop i hjernen og efterfølgende søgte om udbetaling fra sin forsikring ved kritisk sygdom.
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på yderligere behandling af socialfobi under sundhedsforsikring
Sagen handlede om afslag på yderligere behandling for socialfobi under en sundhedsforsikring.
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af tandskade som følge af kronisk psoriasisgigt
Sagen handlede om en kunde, der fik afslag på dækning af en tandskade, som hun mente var opstået som følge af medicin mod psoriasisgigt.