Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på dækning af skimmelsvamp i bryggers efter ejerskifte

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103685Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
50.000 DKK
Stikord
skimmelsvamp · skadebegrebet · bevisbyrde · udbedring

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klageren efter overtagelsen konstaterede skimmelsvamp i gulvet, som selskabet anerkendte og fik udbedret. Efter udbedringen oplevede klageren fortsat lugt af skimmel, denne gang fra bryggerset, hvor der viste sig at være et indbygget skab uden støbt gulv under. En efterfølgende undersøgelse påviste skimmel og forhøjet indhold af skimmelsporer i luften der. Klageren krævede 50.000 kroner til sanering og genopbygning af skabene, samt at selskabet havde håndteret den oprindelige skade utilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets håndtering af den allerede anerkendte skade, da klageren ikke havde bevist, at det tilbudte udbedringsarbejde var mangelfuldt. For skimmelforekomsten ved skabet fandt nævnet, at klageren ikke havde godtgjort en dækningsberettiget skadeårsag, og at det derfor ikke kunne dækkes som følgeskade. Nævnet vurderede desuden, at de fremlagte målinger ikke entydigt viste, at indeklimaet i beboelsesrummene var væsentligt forringet på overtagelsestidspunktet. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er klageren, der skal bevise, at en skimmelskade forelå allerede ved overtagelsen og i et omfang, der reelt påvirker boligens brugbarhed, før en ejerskifteforsikring dækker den.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på dækning. Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1977, den 1/2 2024. Klager anmeldte den 22/3 2024 højt indhold af skimmelsvampe i såvel luft som gulv, og at skimmelsvampevæksten blev vurderet til at være forårsaget af konstruktionsfejl i gulvet i stueetagen. Selskabet anerkendte den 30/5 2024 at dække de- og genmontering af køkken, fjernelse af den gamle gulvkonstruktion, skimmelsanering af terrændæk samt stueetage og ny gulvopbygning (samme byggemåde) med spånplader og 14 mm gulv. Efter udbedringen var udført kontaktede klager selskabet den 12/12 2024 og oplyste, at der efter udbedring stadig var en lugt af skimmel, der syntes at komme fra bryggerset, hvor der var støbt gulv, og derfor ikke var omfattet af skimmelsaneringen. Klager oplyste til selskabet, at det havde vist sig, at der var et indbygget skab i bryggerset, hvor der ikke var støbt under. Klager havde fået et firma med speciale i skimmel til at undersøge sagen, og der var konstateret skimmel under skabet og en luftprøve viste, at der var højt indhold af skimmelsporer. Klager ønskede, at selskabet dækkede 50.000,00 kr. for skimmelsanering og genopbygning af skabe i bryggerset. Klager var også utilfreds med selskabets håndtering af den del af skaden som selskabet havde dækket. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af selskabets håndtering af den del af skadeforholdene, som selskabet havde dækket. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde godtgjort, at selskabets kontroltilbud var utilstrækkeligt til at udbedre de anerkendte skadeforhold, og at selskabet og den forsikrede kunne aftale, at den forsikrede deltog i skadesudbedring mv. mod betaling for medgået tid. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettigende skadeårsag til den konstaterede skimmelsvamp ved det indbyggede skab i bryggerset, hvorfor skimmelforekomsten ikke kunne dækkes som en følgeskade. Spørgsmålet var herefter, om klager havde godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skimmelsvampeforekomst ved det indbyggede skab i bryggerset i et omfang, der udgjorde skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de fremlagte målinger efter nævnets vurdering ikke entydigt påviste, at indeklimaet i ejendommens beboelsesrum havde været negativt påvirket af den konstaterede skimmelsvamp ved det indbyggede skade i bryggerset i en grad, der havde medført, at brugbarheden af rummene på overtagelsestidspunktet var nævneværdigt nedsat. Nævnet lagde i den sammenhæng vægt på de fremlagte testresultater, hvor den foretagne prøve på ydervæg ikke påviste tilstedeværelse af skimmelsvamp, hvor prøven på terrændæk påviste et middelniveau i den høje ende af skimmelsvamp, og hvor den udtagne DNA-luftprøve påviste et E-resultat på en skala fra A til F. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, SKADEBEGREBET, SKIMMELSVAMP

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne