Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erstatning for kritisk sygdom efter hjernetumor med epilepsi

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103450Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Sundhedsforsikring alle sager af denne type
Stikord
kritisk sygdom · mengrad · hjernetumor · epilepsi · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

En kvinde fik i 2024 konstateret en hjernetumor, som medførte epilepsi, og søgte om erstatning under sin forsikring for kritisk sygdom. Selskabet afviste udbetaling, fordi klagers varige men blev vurderet til 10 procent, mens forsikringen krævede mindst 15 procent for udbetaling. Nævnet gennemgik de lægelige oplysninger, som viste, at klager var neurologisk upåvirket kort efter diagnosen, og at hun efter opstart af medicinsk behandling havde haft få anfald samt visse bivirkninger som træthed, hukommelsesproblemer, rundtosset følelse og enkelte episoder med dobbeltsyn og rysten i hånden. Selvom generne var reelle og krævede livslang medicinsk behandling, fandt nævnet ikke, at de samlet set dokumenterede en mengrad på mindst 15 procent. Derfor kunne selskabets afslag ikke kritiseres. Sagen viser, at forsikringer med kritisk sygdom-dækning ofte er knyttet til konkrete mengradskrav, og at det er klagers ansvar at dokumentere, at den fastsatte tærskel er nået. Selv alvorlige diagnoser fører ikke automatisk til erstatning, hvis de lægelige oplysninger ikke understøtter den nødvendige mengrad. Det er derfor vigtigt at have grundig og løbende lægelig dokumentation af symptomernes omfang og udvikling.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på erstatning. Klager anmeldte den 1/8 2024, at hun den 23/6 2024 fik diagnosticeret en hjernetumor (meningeom), som havde forårsaget epilepsi. Selskabet afviste erstatning med henvisning til, at klagers men var 10 procent. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hun havde en mengrad på mindst 15 procent. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist udbetaling ved kritisk sygdom. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af journal af 23/6 2024, at klager aktuelt var neurologisk upåvirket, og at det fremgik af journalen den 31/10 2024, at klager havde haft et enkelt anfald, og at hun var opstartet i medicinsk behandling for epilepsi uden bivirkninger og uden yderligere anfald. Nævnet bemærkede, at det fremgik af journal fra neurologisk ambulatorium den 3/12 2024, at klager oplevede træthed og nedsat hukommelse som følge af medicinen for epilepsi (lamotrigin), og at behandlingen var livslang, idet "risiko for ny anfald er ret høj", og at det fremgik af journalen den 13/5 2025, at klager oplyste, at hun 1-4 gange dagligt oplevede at være rundtosset i 10-15 sekunder ad gangen, og at det ikke kunne udelukkes, at symptomerne var af epileptisk karakter. Det fremgik også af journalen den 4/6 2025, at klager havde oplevet en episode med dobbeltsyn on/off i cirka en halv time, som var aftaget igen, hvilket blev vurderet som værende en bivirkning til øgning af medicinen. Det fremgik videre af journal af 18/12 2025, at klager fik øget sin medicin på grund af "ryster på sin hø. hånd. Rysten er ikke konstant, når den er der, varer de 20-30 sek, hvor hun ikke kan bruge sin hånd, og taber ting. Det er ikke forbundet med andre symptomer, når det står på". Dette kunne efter nævnets vurdering ikke føre til, at klager vurderedes at have en mengrad på mindst 15 procent. Selskab medhold.

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne