Uenighed om erhvervsevnetab og præmiefritagelse efter ryg- og knæsmerter

Sagen handlede om en kvinde, der efter sygemelding med knæ- og rygsmerter søgte om fuld invaliderente og præmiefritagelse fra sin pensionsordning. Selskabet vurderede, at hendes erhvervsevne kun var nedsat mellem halvdelen og en tredjedel, og udbetalte derfor kun supplerende dækning. Klager havde i en periode været i praktik nogle timer om ugen og blev senere tilkendt fleksjob på 12 timer ugentligt.

Ankenævnet gav delvis medhold. Nævnet fandt, at selskabet ikke kunne nøjes med at vurdere erhvervsevnen bredt uden at tage stilling til den midlertidige periode. For perioden fra sygemeldingen og frem til foråret 2024 skulle klager have fuld dækning, fordi hendes midlertidige erhvervsevne i den periode var nedsat med mindst to tredjedele. Fra foråret 2024 og frem vurderede nævnet derimod, at hendes gener og skånehensyn, herunder at undgå tunge løft og bøjet arbejde, var forenelige med arbejde på en tredjedel tid på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget hensyn til hendes begrænsninger. Selskabets afgørelse for denne periode blev derfor opretholdt.

Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab kan ændre sig over tid, og at forsikringsselskaber skal foretage en løbende og periodeopdelt vurdering frem for én samlet vurdering. For forsikringstagere er det vigtigt at være opmærksom på, at midlertidige og varige vurderinger kan give forskellige resultater, og at små ændringer i arbejdstid kan have stor betydning for dækningen.