Afslag på dækning efter fald med blodpropper og mistanke om parkinsons

Klager faldt i 2022 og fik konstateret blodpropper i hjernen, og senere blev han diagnosticeret med demens samt mistanke om parkinsons. Selskabet afviste at udbetale erstatning under kritisk sygdomsforsikringen. Ligesom i en tilsvarende sag fandt nævnet, at klager ikke havde bevist varige neurologiske udfald som følge af blodpropperne, og at andre forklaringer på symptomerne ikke kunne udelukkes. For demens og parkinsons lagde nævnet vægt på, at forsikringsbetingelserne udtrykkeligt undtog parkinsonsymptomer i forbindelse med lewy body demens, og at klager ikke havde fået en selvstændig parkinsondiagnose. Derudover krævede betingelserne, at en demensdiagnose skulle bekræftes af to MR-scanninger med et års mellemrum, der viste bestemte hjerneforandringer, samt permanent klinisk tab af flere kognitive funktioner. Disse krav var ikke opfyldt på afgørelsestidspunktet. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag. Sagen viser, at kritisk sygdomsforsikringer ofte opstiller detaljerede lægelige kriterier for, hvornår en diagnose udløser dækning, og at det er klager, der skal dokumentere, at disse kriterier er opfyldt, herunder gennem specifikke undersøgelser som MR-scanninger, før erstatning kan komme på tale.