Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om udbedringsmetode for skimmelsvamp i ombygget lade

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103024Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
29.750 DKK
Stikord
skimmelsvamp · fugt · udbedringsmetode · erstatningsopgørelse · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for en ombygget lade, hvor klager havde opdaget udblomstring af svampe på indervægge i soveværelser. Selskabet anerkendte dækning i form af kemisk fugtsikring og malerbehandling af de berørte områder og tilbød en erstatning på knap 30.000 kr. inklusiv moms fratrukket selvrisiko. Klager ønskede i stedet, at selskabet dækkede en mere omfattende udskiftning af gulvkonstruktionen samt fuld fugtsikring og reetablering af boligen. Nævnet gav selskabet medhold og fandt ikke grundlag for at pålægge yderligere erstatning. Der blev lagt vægt på, at den tilbudte udbedringsmetode ikke var bevist utilstrækkelig, og at fremlagte fotografier ikke i sig selv godtgjorde et yderligere dækningsberettigende forhold. Nævnet bemærkede desuden, at manglende overholdelse af bygningsreglementet på opførelsestidspunktet ikke i sig selv udgør en skade omfattet af forsikringen. Vedrørende skimmelsvamp fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der forelå et dækningsberettigende omfang, da en luftprøve kun viste middel skimmelbelastning, hvilket ikke var usædvanligt for en bygning af denne alder og type. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal bevise, at en foreslået udbedringsmetode er utilstrækkelig, og at skimmelsvamp kun er dækket, hvis omfanget er usædvanligt sammenlignet med tilsvarende bygninger.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets udbedringsmetode. Klager overtog den forsikrede ejendom, en lade fra 1722 der var ombygget til bolig i 1986, den 15/6 2020. Klager anmeldte den 22/10 2023, at "vi opdagede udblomstring af svampe på en indervæg af mursten i vores soveværelse", og at "vi har efterfølgende opdaget flere udblomstringer på en anden indvendig væg, som adskiller vores to soveværelser, hvor hhv. vi og vores … børn sover". Selskabet anerkendte dækning af udgiften til en kemisk fugtsikring i det berørte område. Klager ønskede, at selskabet dækkede de nødvendige udgifter til udskiftning af gulvkonstruktionen og fugtsikring, erstattede skader opstået i forbindelse med destruktive undersøgelser og sikrede, at boligen blev ført tilbage til en sund og beboelig tilstand i henhold til forsikringsbetingelserne. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde erstatning ud over den erstatning, som selskabet havde tilbudt. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik, at selskabet på baggrund af besigtigelse af forholdet den 15/2 2024 havde tilbudt dækning i form af, at der blev etableret sporadisk kemisk fugtsikring op til 10 meter i væggene i det berørte område, hvor malingen skallede af, og hertil at der blev foretaget malerbehandling af de reparerede områder. Nævnet lagde også vægt på, at selskabet havde indhentet tilbud på udbedring og på den baggrund tilbudt en erstatning på 29.750,00 kr. inklusiv moms fraregnet selvrisiko på 5.000,00 kr. Nævnet lagde videre vægt på, at det efter nævnets vurdering ikke var godtgjort, at den af selskabet anerkendte udbedringsmetode var utilstrækkelig til at dække skaden efter forsikringsbetingelserne, og at de fremlagte fotografier ikke i selv godtgjorde yderligere dækningsberettigende forhold. Hvad angik mail af 12/7 2025 fra klagers byggetekniske rådgiver til klager, hvor det fremgik, at denne havde foretaget fugtmålinger, der indikerede kraftigt opfugtede overflader, og at det på udførelsestidspunktet gældende bygningsreglement derfor ikke var opfyldt, bemærkede nævnet, at den omstændighed, at det forhold at en bygningsdel ikke levede op til bygningslovgivningen på opførelsestidspunktet ikke i sig selv udgjorde skade på ejerskifteforsikringens basisdækning. Hvad angik skimmelsvamp fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at den konstaterede skimmelsvamp udgjorde et dækningsberettigende forhold. Nævnet lagde blandt andet vægt på den fremlagte skimmelsvampeanalyse foretaget den 29/5 2024, hvor den foretagne luftprøve viste middel skimmelsvampebelastning, og at det på den baggrund efter nævnets vurdering ikke var godtgjort, at der var skimmeldannelse i et omfang, der var usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, når der blev sammenlignet med tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigende skadesårsag, eller at der var tale om et massivt skimmelsangreb, der i sig selv på overtagelsestidspunket den 15/6 2020 havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, ERSTATNINGSOPGØRELSE, SKIMMELSVAMP, FUGT

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne