Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på dækning af fugt og skimmel i sommerhus efter ejerskifte

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103014Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
skimmelsvamp · sommerhus · afslag · krybekælder · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

En klager havde overtaget et ældre sommerhus fra 1960 og anmeldte kort efter overtagelsen fugtskade i badeværelsets gulv samt skimmelforekomster i gulv- og vægisolering. Selskabet afviste dækning under ejerskifteforsikringen med henvisning til, at der ikke var påvist forhold, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade, og at skimmelforekomsten ikke i tilstrækkeligt omfang nedsatte husets brugbarhed sammenlignet med andre huse af samme alder og konstruktion. Ankenævnet lagde vægt på, at sommerhuset var opført i en let trækonstruktion typisk for byggeperioden, med begrænset isolering, hvilket i sig selv gav en generel kuldebroproblematik og periodevis kondens. Nævnet fandt, at ventilationen under gulvet var tilstrækkelig, og at det var forventeligt, at der kunne forekomme skimmel i en ventileret krybekælder under sådanne forhold. Nævnet bemærkede desuden, at brugen af celotexplader i sin tid var uhensigtsmæssig, men at dette ikke i sig selv medførte dækning. Klager kunne derfor ikke bevise en dækningsberettigende skadeårsag, og selskabets afgørelse blev derfor ikke kritiseret. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer vurderer skimmelforekomster i forhold til, hvad der er sædvanligt for bygninger af samme alder og konstruktion, og at almindelig ælde-relateret fugt ikke automatisk giver ret til dækning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager overtog den forsikrede ejendom - et sommerhus fra 1960 - den 15/8 2024. Klager anmeldte den 13/9 2024, at gulvet i badeværelset var vandskadet, at gulvisolering under huset var skimmelramt og at vægisolering var med forhøjet skimmelværdi. Selskabet afviste dækning dels med henvisning til, at der ikke var forhold ved krybekælder, gulv eller vægge, som udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, dels fordi klager ikke havde påvist skimmelforekomster i sommerhuset, som nedsatte husets brugbarhed nævneværdigt sammenlignet med andre sommerhuse af samme alder og konstruktion. Nævnet lagde til grund, at klager ønskede erstatning for udgifter til at rette udvendigt fliseområde, så vandindtrængen til kælder ophørte, og så der åbnedes op for ventilationsriste i fundament, installering af tilstrækkeligt med ventilationsriste, og sanering og genopbygning af gulvkonstruktionen samt isoleringen af denne. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettigende skadeårsag til den konstaterede skimmelsvamp, hvorfor forekomsten heraf ikke kunne dækkes som en følgeskade. Spørgsmålet var herefter, om klager havde godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet fandt, at det på det foreliggende grundlag ikke var dokumenteret, at der forelå en dækningsberettigende skimmelforekomst, hverken i sommerhusets væg- eller gulvkonstruktion, jf. ankenævnets praksis. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om et sommerhus, som var opført med en let trækonstruktion af såvel gulve, vægge som lofter/tag, i overensstemmelse med den dagældende byggeskik. Den begrænsede isolering medførte efter nævnets opfattelse en generel kuldebroproblematik, som periodevis ville resultere i kondensdannelse på kolde overflader. Der var ikke konstateret forhold, som afveg fra, hvad der var sædvanligt for sommerhuse af tilsvarende alder og karakter. Ventilationen af hulrummet under gulvene skete via riste i begge gavle og vurderedes at være tilstrækkelig, også i forhold til nugældende krav. Det oplyste om manglende ventilation ved det flisebelagte areal kunne efter bygningens ringe størrelse ikke føre til et andet resultat. Det ansås som sædvanligt og forventeligt, at der forekom skimmel i den foreliggende ventilerede krybekælder, hvor der periodevis var fugtforhold, som var foreneligt med vækstbetingelser for skimmel. Denne skimmel ville kunne sætte sig på blandt andet undersiden af gulvkonstruktionen, uanset om der var anvendt celotexplader eller andet organisk materiale, eksempelvis gulvbrædder af træ. Nævnet bemærkede, at den dagældende praksis med anvendelse af celotexplader i blandt andet krybekældre var uhensigtsmæssig, men at dette forhold ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen. Den fugt- og skimmelundersøgelse, som var udført af bygge- og indeklimarådgivningsfirmaet den 12. september 2024, gav ikke nævnet grundlag for at antage, at der forelå forhold, der var dækningsberettigende under ejerskifteforsikringens dækning. Nævnet bemærkede i tillæg til dette, at den tidligere ejer sås at have haft held med at dæmpe lugtgener ved anvendelse af varmepumpe og en mindre affugter. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTE, GULVE, SOMMERHUS, SKIMMELSVAMP, VÆG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne