Strid om erstatningens størrelse efter vandskade i kælder

Sagen handlede om størrelsen af erstatningen efter en vandskade i en kælder, som klager først antog skyldtes brud på vandstikledningen. Et vvs-firma konstaterede dog ved lækagesporing, at stikledningen ikke var årsag til skaden. Selskabet fik foretaget en fugtundersøgelse og opgjorde erstatningen til godt 76.000 kroner efter selvrisiko, samt dækkede klagers strømforbrug til affugtning. Senere dækkede selskabet også, uden præjudice, en mindre udgift til skimmelsanering. Klager mente dog, at erstatningen var for lav, og krævede blandt andet dækning for en midlertidig pumpesump, der blev etableret, inden en permanent grundvandspumpebrønd senere blev installeret. Nævnet gav klager delvist medhold. Der blev lagt vægt på, at selskabet i sit tidlige brev havde skabt en berettiget forventning om, at det ville dække udgifter til akut vvs-service og lækagesporing, og selskabet skulle derfor betale en yderligere faktura på omkring 12.000 kroner. Til gengæld fandt nævnet ikke, at klager havde bevist, at den tilbudte erstatning i øvrigt var utilstrækkelig til at udbedre skaden, og der var heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgiften til den midlertidige pumpesump. Sagen viser, at selskabers tidlige tilsagn kan skabe bindende forventninger, mens øvrige krav om merudgifter kræver konkret bevis.