Uenighed om udbedring af skorsten efter brand: foring eller ny skorsten

Sagen handlede om en skorstensbrand, hvor selskabet dækkede en stålforing af skorstenen, mens klager ønskede kontanterstatning til en ny, ommuret skorsten svarende til 59.325 kroner. Klager mente, at selskabets udbedring med foring gav en funktionsnedgang, fordi foringen reducerede skorstenens indre diameter, og at forsinket sagsbehandling havde tvunget klager til at skifte til et pillefyr, som krævede en mindre foring. Selskabet anførte, at foring var en sædvanlig og anerkendt metode til at udbedre skader på skorstene, og at den nye foring faktisk forbedrede trækket. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabets sagsbehandling havde været så langsom, at det udløste et erstatningsansvar, og heller ikke at udbedringsmetoden var utilstrækkelig. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber som udgangspunkt har ret til at vælge udbedringsmetode, så længe metoden er teknisk forsvarlig og genopretter funktionen, selv om kunden foretrækker en anden og dyrere løsning. Det er også et eksempel på, at klager selv skal kunne bevise påståede forsinkelser og mangler ved selskabets håndtering af sagen.