Afslag på fortsat udbetaling ved nedsat erhvervsevne efter traume

Sagen handlede om en kvinde, der efter en traumatisk hændelse og en hjernerystelse fik afslag på fortsat udbetaling fra sin erhvervsevneforsikring. Hun havde diagnoser som depression, PTSD og senere fibromyalgi. Spørgsmålet var, om hendes erhvervsevne var nedsat tilstrækkeligt til at udløse dækning, dels efter de gamle regler om mindst halv nedsættelse, dels efter senere regler om to tredjedeles nedsættelse i en privat ordning. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat nok i de relevante perioder. Der blev lagt vægt på, at hun i perioder havde været i arbejde, stået til rådighed for arbejdsmarkedet og modtaget dagpenge, hvilket indikerede en vis arbejdsevne. Selv om hun senere blev udsat for nye traumatiske hændelser og fik yderligere diagnoser, ændrede det ikke på vurderingen af de tidligere perioder. Nævnet fandt heller ikke grund til at kræve en ny speciallægeerklæring, da sagen var tilstrækkeligt oplyst. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen, og at perioder med arbejde eller rådighed for arbejdsmarkedet kan tale imod, at der er tale om en varig og tilstrækkelig nedsættelse, selv ved flere samtidige diagnoser.