Rygskade efter hesteulykke gav ikke ret til varigt mengrad

En kvinde faldt af en hest og kom til skade med ryggen. Selskabet anerkendte ulykken og dækkede fysioterapibehandling, men afviste at udbetale erstatning for varigt men, fordi mengraden efter selskabets vurdering lå under 5 procent på grund af forudbestående gener. Nævnet var enig i selskabets afgørelse. Det blev lagt til grund, at klager tidligere havde haft et piskesmæld og allerede forud for ulykken havde tendens til ryg- og nakkegener samt hovedpine, som hun havde modtaget fysioterapeutisk behandling for i månederne op til ulykken. Desuden viste en CT-skanning kort efter ulykken ingen traumerelaterede skader, og en speciallægeerklæring vurderede, at prognosen for klagers gener var god. På den baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde et varigt men på mindst 5 procent, hvilket er en forudsætning for erstatning efter ulykkesforsikringen. Sagen viser, at forudbestående helbredsmæssige forhold kan have stor betydning for vurderingen af, om en skade efter en ulykke medfører et varigt men, og at objektive lægelige undersøgelser samt speciallægeerklæringer spiller en central rolle i denne vurdering. Det illustrerer også, at selv en anerkendt ulykke ikke automatisk medfører erstatning for varigt men.