Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på dækning af fugt og skimmelsvamp i ydervægge

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102387Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
skimmelsvamp · opstigende grundfugt · ydervæg · skadebegreb

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om afslag på dækning af fugt- og skimmelskader i ydervægge i en ejendom fra 1900. Klager havde fået dækket en skade ved en forsatsvæg i køkkenet, men fik afslag på dækning af skimmelsvamp og fugt konstateret i gulvbeklædning og ydervægge i resten af stueetagen. Klager mente, at tidligere ejeres brug af ikke-diffusionsåbne materialer havde forårsaget fugtophobning og skimmelsvamp. Selskabet fastholdt afslaget med henvisning til, at der ikke var påvist skade i selve gulvkonstruktionen, kun opfugtning af terrændækkets jordlag og ydervæggen, hvilket var almindeligt for ejendomme fra 1900 uden fugtspærre. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand ved ydervæggene. Der blev lagt vægt på ejendommens alder og at klager ikke havde godtgjort konstruktionsmæssige forhold, der afveg fra andre ejendomme af samme alder. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at opstigende grundfugt i ældre ejendomme uden fugtspærre normalt ikke i sig selv udløser dækning under en ejerskifteforsikring, medmindre der kan påvises et usædvanligt omfattende skadesbillede. For boligkøbere understreger sagen vigtigheden af at være opmærksom på risikoen for fugt i ældre bygninger.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning af anmeldt fugtskade i ydervægge. Klager overtog den forsikrede ejendom - som blev opført i 1900 - den 1/5 2024. Klager anmeldte den 13/5 2024, at der var konstateret svamp bag en af køkkenets forsatsvægge. Selskabet foretog besigtigelse den 29/5 2024, og tilbød samme dag klager dækning af det anmeldte forhold. Klager anmeldte den 14/6 2024, at der i forbindelse med renovering af stueetagen, blev konstateret skimmelsvamp i gulvbeklædningen og bag gulvlisterne langs alle vægge i stueetagen. Der blev også konstateret fugt i et hjørne af køkkenet, hvilket klager mente var en afgørende årsag til den store mængde skimmelsvamp i gulvbeklædningen. Selskabet afviste dækning af det anmeldte forhold. Klager ønskede dækning af skimmelsvamp opstået i væggene. Klager anførte, at de forrige ejere havde behandlet de skaderamte vægge med ikke diffusionsåbne materialer, hvilket forårsagede fugtophopning og skimmelsvamp, og at det var uforståeligt, at selskabet havde dækket forhold v. forsatsvæg i køkken, men ikke ønskede at dække væggene i stueetagen. Klager anførte, at der ved overtagelsen kunne måles høje fugtkoncentrationer i samtlige af stueetagens vægge, og at der blev konstateret mørke aftegninger bag på paneler. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at det anmeldte forhold ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anførte, at der ikke var påvist skade eller fugtproblemer i selve gulvkonstruktionen, men alene opfugtning af det underliggende jordlag i terrændækket og af ydervæggen. Selskabet anførte, at det var helt sædvanligt, at der kunne forekomme fugt i massive ydervægge opført i 1900, idet man på daværende tidspunkt ikke benyttede fugtspærre i ydervæggene. Selskabet anførte, at selskabet havde meddelt dækning af forsatsvæggen - og ikke de øvrige vægge - idet, der bl.a. var tale om en nyere forsatsvæg med nedbrud af træfiberpladen bag væggen. Selskabet anførte, at der i de øvrige ydervægge ikke var konstateret rådskader eller andre alvorlige skader, som nedsætter bygningens værdi nævneværdigt i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder og konstruktion, og at opstigende grundfugt var almindeligt i ejendomme opført i 1900. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved ejendommens ydervægge i stueetagen, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet havde herefter ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække fugt- og skimmelforekomsterne som en følgeskade. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ejendommen var fra 1900, og at klager ikke havde bevist konstruktionsmæssige forhold ved ejendommen, som adskilte sig nævneværdigt fra forholdene ved tilsvarende ejendomme af samme alder, således at forholdet var omfattet af forsikringens skadebegreb. Nævnet bemærkede, at der i ejendomme af den pågældende alder kan forekomme opstigende grundfugt i indervægge som følge af manglende fugtsikring. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af tilstandsrapporten, at læmuren havde revner, og at der - ved manglende udbedring - var risiko for yderligere skadesudvikling. Nævnet fandt videre, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder, eller at de anmeldte forhold var ulovligt udført i henhold til bygningsreglementet på udførelsestidspunktet. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, SKADEBEGREBET, SKIMMELSVAMP, VÆG, OPSTIGENDE GRUNDFUGT

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne