Stop for udbetaling ved erhvervsevnetab efter belastningsreaktion og kræft

Klager havde fået udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra selskabet i to år på grund af nedsat erhvervsevne efter en belastningsreaktion og et kræftforløb. Selskabet stoppede udbetalingerne, da det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at de lægelige oplysninger dokumenterede en væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen, og påpegede, at et andet pensionsselskab havde tilkendt ham dækning frem til pensionsalderen. Selskabet fastholdt, at klagers psykiske tilstand ikke hindrede ham i at arbejde mindst halv tid med rette skånehensyn, og at hans nuværende gener primært stammede fra en tidligere stresssygemelding. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, fordi klagers tilstand på det pågældende tidspunkt havde stabiliseret sig tilstrækkeligt til, at der kunne foretages en sådan vurdering. Nævnet fandt desuden, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne faktisk var nedsat med mindst 50 procent. Sagen viser, at bevisbyrden for et fortsat erhvervsevnetab ligger hos den forsikrede, og at forskellige selskaber kan komme til forskellige resultater i lignende sager uden at det i sig selv er afgørende.