Afslag på genhusning efter vandskade i uindrettet kælder

Sagen handlede om, hvorvidt en klager havde ret til godtgørelse for genhusning efter en vandskade i kælderen, som skyldtes skybrud. Klageren havde indrettet to kælderrum som børneværelser, men kælderen var ikke godkendt til beboelse. Selskabet afviste at betale for genhusning, da overetagen med toilet og køkken fortsat kunne benyttes, og fordi klageren ikke havde dokumenteret merudgifter forbundet med genhusning. Ankenævnet var enig med selskabet og fandt ikke grundlag for kritik. Nævnet lagde vægt på, at kælderen ikke var godkendt til beboelse, og at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for de merudgifter, som skulle være omfattet af dækningerne for genhusning på både hus- og indboforsikringen. At klageren selv havde valgt at bruge kælderen til børneværelser, ændrede ikke på, at der forsikringsmæssigt ikke var tale om godkendt beboelsesareal. Sagen viser, at det er vigtigt at kunne dokumentere sine udgifter, hvis man ønsker erstatning for genhusning, og at forsikringsdækningen tager udgangspunkt i den godkendte anvendelse af boligens arealer, ikke i den faktiske brug. Kunder bør derfor gemme kvitteringer og anden dokumentation for udgifter, hvis de ønsker at gøre krav på genhusningsdækning, og være opmærksomme på, at ikke-godkendte rum ikke nødvendigvis er omfattet af dækningen på samme måde som godkendte boligarealer.