Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Uenighed om dækningsomfang ved skimmelsvamp i gammel ejendom

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102328Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
skimmelsvamp · fugt · overtagelsestidspunkt · forsatsvæg · bevis

Hvad sagen handlede om

Sagen omhandlede en tvist mellem to boligejere og et forsikringsselskab om omfanget af dækning under en ejerskifteforsikring for en meget gammel ejendom fra 1792, opdelt i to boliger. Klagerne havde konstateret skimmelsvamp i begge boliger og ønskede dækning af omfattende udbedringer, herunder etablering af fugtsikring, nedrivning og nye forsatsvægge samt skimmelsanering. Selskabet havde alene anerkendt dækning for en lokal opfugtning bag en forsatsvæg i den ene bolig og afviste resten. Nævnet fandt, at klagerne ikke havde bevist, at den anerkendte erstatning var utilstrækkelig, eller at der var yderligere forhold, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade efter forsikringens skadesbegreb. For den anden bolig fandt nævnet, at forsatsvæggene var opført i overensstemmelse med sædvanlig byggemetode fra 1970-80'erne, og at der ikke var bevist ulovlige forhold eller et skimmelangreb af et omfang, der nedsatte boligens værdi eller brugbarhed sammenlignet med tilsvarende ældre bygninger. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ved ældre ejendomme lægges der vægt på, hvad der er normalt for byggeriets alder, og at bevisbyrden for, at et forhold udgør en dækningsberettiget skade, ligger hos klageren.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets tilbudte dækningsomfang. Ejendommen var opført i 1792 og var opdelt i 2 ideelle anparter. Ejendommen var opført med massivt murværk på kampestensfundament. Der var efterfølgende opført forsatsvægge i begge boliger. Klager 1 og 2 overtog hver sin anpart (bolig 1 og 2) den 1/10 2016. Klager anmeldte på begges vegne den 31/8 2023, at der var konstateret skimmelsvamp i boligerne, og henviste til rapport af skimmelfirma af 23/8 2023. Selskabet foretog besigtigelse og meddelte herefter dækning til udbedring af lokal opfugtning bag forsatsvæg under køkkenvindue i bolig 1. Selskabet afviste yderligere dækning end det allerede tilbudte med henvisning til, at der ikke var påvist forhold i bolig 1 - udover det allerede anerkendte - og bolig 2, som opfyldte forsikringens skadesbegreb. Klager ønskede dækning af udgifter til etablering af fugtsikring i ejendommens ydervægge, nedrivning og etablering af nye forsatsvægge, skimmelsanering, samt påløbende udgifter til skadesagen, i form af udgift til skimmelsvamps rapport og udgift til drift af ventilationsapparater. Klager anførte, at den indvendige efterisolering ikke var udført korrekt, idet der burde være monteret fugtspærre i ydervæggene ved etableringen af forsatsvæggene, og at den manglende fugtspærre måtte anses som direkte årsag til forekomsten af skimmelsvamp i begge boliger. For så vidt angik bolig 1 fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at den af selskabet anerkendte erstatning var utilstrækkelig til at erstatte skaderne efter forsikringsbetingelserne - eller at der var øvrige forhold omkring boligen, der på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på, at selskabet på baggrund af besigtigelse havde anerkendt dækning af udbedring af opfugtning bag forsatsvæggen under køkkenvinduet, idet selskabet vurderede, at årsagen til den lokale opfugtning skyldtes manglende fugtsikring i vægopbygningen. Nævnet lagde også vægt på, at ejendommen var fra 1792, og at klager ikke havde bevist konstruktionsmæssige forhold ved ejendommen, som adskilte sig nævneværdigt fra forholdene ved tilsvarende ejendomme af samme alder, således at forholdet var omfattet af forsikringens skadebegreb. Nævnet bemærkede, at der i ejendomme af den pågældende alder kunne forekomme opstigende grundfugt som følge af manglende fugtsikring. For så vidt angik bolig 2 fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved yder- eller forsatsvæggene, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det måtte lægges til grund, at forsatsvæggene var opsat i 1970-80'erne og udført i overensstemmelse sædvanlige byggemetode for opførelsesåret. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der ved ejendommens forsatsvægge var tale om "ulovlige bygningsindretninger i strid med byggelovgivningen (byggelov og hertil hørende offentligeretlige forskrifter som for eksempel bygningsreglement), hvis ulovligheden var tilstede på opførelses-/udførelsestidspunktet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb i et omfang eller intensitet, der nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder, og at skimmelangrebet derfor ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, SKIMMELSVAMP, OVERTAGELSESTIDSPUNKT

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne