Afslag på dækning af alkoholbehandling som tilbagefald af misbrug

Klager ønskede dækning for behandling af alkoholmisbrug på et privat behandlingscenter. Han anførte, at han ikke havde haft antabus siden 2016, og at behovet for behandling først opstod igen i slutningen af 2023. Selskabet afviste dækningen, fordi forsikringens tillægsdækning for misbrug ikke omfattede tilbagefald af en afhængighed, der allerede var til stede, da tillægsdækningen blev tegnet, med mindre den oprindelige afhængighed lå mere end otte år tilbage regnet fra tegningstidspunktet. Selskabet mente, at behandlingen i 2023 var et tilbagefald af den afhængighed, klager havde i 2016, da han blev sat i antabusbehandling. Ankenævnet kunne ikke kritisere denne vurdering. Nævnet lagde vægt på, at klager fik antabus for alkoholmisbrug i 2016, og at han blev omfattet af tillægsdækningen den 1. september 2019, altså mindre end otte år efter behandlingen i 2016. Kravet om otte års forløb var derfor ikke opfyldt, uanset om man målte fra tegningstidspunktet eller frem til den nye behandling i 2023. Sagen viser, at forudbestående lidelser og karensregler om tilbagefald kan sætte klare grænser for dækning, og at det er de faktiske behandlingstidspunkter, der er afgørende, uanset hvor lang tid der er gået uden symptomer.