Uenighed om mengrad efter bristning ved fødsel afvist af nævnet

Sagen drejede sig om fastsættelse af mengrad efter en alvorlig bristning i forbindelse med en fødsel i 2012, som medførte inkontinens for både afføring, urin og luft samt gener ved samleje. Selskabet havde fastsat mengraden til 25 procent i overensstemmelse med en vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Klager mente, at mengraden burde være højere, blandt andet fordi hun havde bækkenbundsgener og vandladningsproblemer, som hun mente hang sammen med skaden, og fordi en speciallæge havde vurderet hendes inkontinens til 17 ud af 20 point på en anerkendt skala. Selskabet fastholdt, at denne score allerede indgik i vurderingen, og at der ikke var årsagssammenhæng mellem skaden og bækkenbunds- og vandladningsgenerne. Ankenævnet valgte at afvise sagen fra behandling, fordi der var så stor usikkerhed om de faktiske forhold og den medicinske vurdering af sammenhængen mellem skaden og generne, at sagen ikke egnede sig til nævnsbehandling på det foreliggende grundlag. Sagen viser, at komplekse medicinske spørgsmål om årsagssammenhæng og mengrad ikke altid kan afklares endeligt i ankenævnet, og at sådanne sager i stedet kan kræve en mere grundig domstolsbehandling med sagkyndig bevisførelse.