Uenighed om dækning af opstigende grundfugt efter ejerskifte

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ældre ejendom fra 1963 og kort efter konstaterede fugt i væggene. En sagkyndig rapport viste, at der var tale om opstigende grundfugt. Selskabet dækkede skaderne på væggene samt genhusning, men afviste at dække selve årsagen til fugtproblemet, fordi det efter selskabets opfattelse var udtryk for datidens almindelige byggeskik og ikke en skade i forsikringens forstand. Klager mente, at fugten burde have været nævnt i tilstandsrapporten, og at der desuden var sundhedsfare på grund af skimmelsvamp. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var tale om en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade udover det, selskabet allerede havde dækket. For skimmelsvampens vedkommende fandt nævnet heller ikke bevis for en dækningsberettiget skadeårsag eller for, at omfanget af skimmelsvamp nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed væsentligt i forhold til andre bygninger af samme alder. Selskabet fik derfor medhold i, at der ikke skulle ydes yderligere dækning. Sagen viser, at opstigende grundfugt i ældre huse ofte anses som en normal følge af den byggeskik, der var gældende dengang, og derfor ikke automatisk udløser dækning under en ejerskifteforsikring.