Uenighed om dækning af opstigende grundfugt efter ejerskifte
- Selskab
- Alm. Brand
- Stikord
- opstigende grundfugt · skimmelsvamp · byggeskik · skadebegrebet · dokumentation
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ældre ejendom fra 1963 og kort efter konstaterede fugt i væggene. En sagkyndig rapport viste, at der var tale om opstigende grundfugt. Selskabet dækkede skaderne på væggene samt genhusning, men afviste at dække selve årsagen til fugtproblemet, fordi det efter selskabets opfattelse var udtryk for datidens almindelige byggeskik og ikke en skade i forsikringens forstand. Klager mente, at fugten burde have været nævnt i tilstandsrapporten, og at der desuden var sundhedsfare på grund af skimmelsvamp. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var tale om en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade udover det, selskabet allerede havde dækket. For skimmelsvampens vedkommende fandt nævnet heller ikke bevis for en dækningsberettiget skadeårsag eller for, at omfanget af skimmelsvamp nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed væsentligt i forhold til andre bygninger af samme alder. Selskabet fik derfor medhold i, at der ikke skulle ydes yderligere dækning. Sagen viser, at opstigende grundfugt i ældre huse ofte anses som en normal følge af den byggeskik, der var gældende dengang, og derfor ikke automatisk udløser dækning under en ejerskifteforsikring.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afvisning på dækning af skadesårsagen til opstigende grundfugt. Klager overtog den forsikrede ejendom fra 1963 den 1/7 2024 med dispositionsret fra den 21/5 2024. Klager anmeldte den 22/5 2024, at der var fugt i væggene. Klager fik den 27/5 2024 udarbejdet sagkyndigrapport, der konstaterede opstigende grundfugt. Selskabet meddelte dækning af skaderne på væggene og genhusning, men afviste at dække skadesårsagen med henvisning til, at der var tale om opstigende grundfugt som følge af datidens almindelige byggeskik. Klager ønskede, at selskabet udbedrede og stoppede skadesårsagen. Klager anførte, at fugten ikke fremgik af tilstandsrapporten, at skaden var der, før klager købte huset, at sælger havde indrømmet, at sælger havde kendskab til fugten og at der ifølge rapporten fra firma 1 var sundhedsfare ved at opholde sig i huset på grund af skimmelsvamp. Selskabet anførte, at den opstigende grundfugt i konstruktionen ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand, at ejendommen var bygget i henhold til gældende bygningsreglement med en terrændækskonstruktion uden et effektivt fungerende kapillarbrydende lag, som var en sædvanlig byggeskik for opførelsestidspunktet, og at det ikke var usædvanligt, at der oplevedes opstigende grundfugt i ejendomme af denne alder, da konstruktionen netop ikke var blevet effektivt sikret mod opstigende grundfugt. For så vidt angik opstigende grundfugt fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved ejendommens konstruktion, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der sås bort fra det dækningstilsagn, selskabet allerede havde givet. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. For så vidt angik skimmelsvamp fandt nævnet, at der ikke var godtgjort en dækningsberettigende skadeårsag til den konstaterede skimmelsvamp, hvorfor forekomsten heraf ikke kunne dækkes som en følgeskade. Nævnet fandt endvidere, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp i et omfang og en intensitet, der nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Skimmelforekomsten udgjorde derfor ikke i sig selv en dækningsberettigende skade. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at dække yderligere i forhold til skimmelsvamp, end selskabet allerede havde meddelt dækning til. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
SKADEBEGREBET, DOKUMENTATION, EJERSKIFTE, SKIMMELSVAMP, FUGT, VÆG, OPSTIGENDE GRUNDFUGT
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …