Afslag på erhvervsevnetab efter hjernerystelse omgjort

Sagen handlede om en klager, der efter en hjernerystelse i 2021 fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra sit pensionsselskab. Klager havde også tidligere haft rygproblemer, men gjorde gældende, at det primært var følgerne af hjernerystelsen, der satte hans arbejdsevne ned. Selskabet mente ikke, det var dokumenteret, at han ikke kunne arbejde mindst halvdelen af fuld tid med rette skånehensyn. Ankenævnet lagde vægt på, at klager havde en længerevarende boglig uddannelse og tidligere havde arbejdet med kognitivt krævende og pc-tungt arbejde, og at han derfor ikke kunne sammenlignes med personer i mere fysisk eller ufaglært arbejde. På den baggrund fandt nævnet, at klagers erhvervsevne var nedsat med 50 procent efter en given dato, og selskabet skulle derfor genoptage sagen og vurdere, om det økonomiske kriterium også var opfyldt. Klager fik dermed medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab tager højde for den enkeltes uddannelsesbaggrund og hidtidige arbejde, og at det ikke er tilstrækkeligt for et selskab blot at henvise til et bredt arbejdsmarked uden at tage individuelle forhold i betragtning. For forsikringstagere med boglige erhverv kan dette have betydning for, hvordan restarbejdsevnen skal vurderes efter en skade.