Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på dækning af dampspærre, ventilation og skimmelsanering i tagrum

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101880Medhold til selskabet
Selskab
Topdanmark
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
528.437,5 DKK
Stikord
skimmelsvamp · fugt · dampspærre · ventilation · tag · skadebegrebet

Hvad sagen handlede om

Klager overtog et parcelhus og anmeldte senere skimmelbevoksning flere steder i huset samt symptomer som hovedpine og tørre øjne ved ophold i boligen. Klager ønskede dækning for udskiftning af dampspærre, forbedret ventilation i loftsrum og skimmelsanering, i alt for et betydeligt beløb. Selskabet afviste dækning, da der ifølge deres taksator ikke var påvist egentlige bygningsskader, og fugtmålinger på både gulv, vægge og i tagkonstruktionen viste normale eller kun let forhøjede niveauer. Klager havde fået udført egne undersøgelser, som pegede på utæt dampspærre, mangelfuld ventilation og forhøjede niveauer af skimmelsvamp, men nævnet fandt, at der ikke var godtgjort en dækningsberettigende skadeårsag til skimmelsvampen, som derfor ikke kunne dækkes som følgeskade. Nævnet fandt heller ikke bevis for, at skimmelforekomsten på overtagelsestidspunktet nedsatte boligens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til huse af samme alder. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ved ejerskifteforsikring er afgørende at kunne dokumentere en konkret bygningsskade som årsag til skimmelsvamp, og at generelle fugtobservationer eller mistanke om ventilationsproblemer ikke i sig selv er nok til at udløse dækning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på dækning af ny dampspærre, ventilation i loftsrum og skimmelsanering. Den forsikrede ejendom var et parcelhus fra 1998. Klager overtog ejendommen den 1/3 2020. Den 13/11 2023 anmeldte klager skimmelbevoksning flere steder i ejendommen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der forelå dækningsberettigende skader. Klager ønskede dækning i overensstemmelse med fremlagt tilbud på 528.437,50 kr. Klager anførte, at familien efter overtagelse af ejendommen begyndte at opleve hovedpine og tørre øjne ved ophold i boligen. Under en længere rejse forsvandt generne, som kom tilbage efter hjemkomst. Klager fik udarbejdet mikrobiel undersøgelse af indeklimaet. For så vidt angik gulvet i stueetagen anførte klager, at der var uhensigtsmæssigt høje niveauer af skimmelsvamp på betondækket i stuen, som ifølge fugtfirmaet medførte behov for renovering af stuegulvet, og at årsagen til skimmel på betondækket ifølge fugtfirmaet var en tidligere vandskade eller restfugt, fra da betonen blev støbt. Selskabet anførte, at der ikke var påvist egentlige bygningsskader ved betondækket i stueetagen, at der ikke var målt fugt i betondækket, at der ikke var konstateret skimmelbelastning i indeluften i stueetagen og at taksatoren havde målt normale fugtniveauer på vægge og gulve. For så vidt angik 1. sal og tagkonstruktion anførte klager, at der var utæt dampspærre i skunken ved både soveværelse og gæsteværelse, at ventilationsspalten langs tagfod var mindre end anbefalet, at den utætte dampspærre og manglende ventilation i sig selv var dækningsberettigende skader, som herudover havde medført massiv skimmelvækst, der havde væsentlig betydning for indeklimaet, at fugtfirmaet observerede udtørrede fugtskader og målte forhøjede niveauer af skimmelsvampeforekomster i begge skunke og i spidsloftet forårsaget af manglende ventilation i både tagfoden, i skråloftet og i kippen samt en generelt utæt dampspærre. Selskabet anførte, at der ikke var påvist egentlige bygningsskader i skunkene eller på spidsloftet, at der højest var målt let forhøjede fugtniveauer på spidsloftet, at taksatoren ikke konstaterede nogen nævneværdige fugtrelaterede skader i skunke og spidsloft, at fugtmålinger viste normale værdier, at fugtskjolderne på isoleringen skyldtes almindelig kondens på spidsloftet grundet sædvanlige forhold ved tagbelægning og undertag. Nævnet fandt, at der ikke var godtgjort dækningsberettigende skadeårsager til den konstaterede skimmelsvamp, hvorfor forekomsten heraf ikke kunne dækkes som en følgeskade. Nævnet fandt videre, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp i et omfang og en intensitet, der nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at dække skimmelsanering og udskiftning af gulv, dampspærre og tagkonstruktion. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

SKADEBEGREBET, EJERSKIFTE, SKIMMELSVAMP, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, TAG, DAMPSPÆRRE, FUGT, VENTILATION

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne