Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Krav om ejerskifteforsikring afvist ved klaplag, skimmel og trykimprægneret træ

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101785Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5
Stikord
forældelse · skimmelsvamp · fugt · tilstandsrapport · krybekælder

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager efter overtagelse af en ældre ejendom anmeldte flere forhold: klaplag i krybekælder, skimmelsvamp i værelser og bag forsatsvægge, samt brug af trykimprægneret træ. Nævnet fandt først, at kravet om trykimprægneret træ var forældet, da den etårige klagefrist efter forsikringsaftaleloven var overskredet på tidspunktet for sagens indbringelse. For klaplaget i krybekælderen lagde nævnet vægt på, at tilstandsrapporten allerede før overtagelsen beskrev risiko for fugtskader, og at klager derfor havde haft mulighed for at tage forholdet i betragtning. Da forholdet ikke var fejlagtigt beskrevet i rapporten, var der ikke grundlag for dækning. Vedrørende skimmelsvamp fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der var tale om et massivt angreb med betydelig skadeeffekt på overtagelsestidspunktet, da der manglede målinger og tilstrækkelig dokumentation. Selskabet fik derfor medhold på alle punkter. Sagen viser, at en tilstandsrapport har stor betydning for hvad en køber kan gøre gældende senere, og at det er vigtigt at reagere hurtigt og inden for fristerne, hvis man vil gøre et krav gældende over for et forsikringsselskab. Dokumentation, herunder målinger og fagkyndige undersøgelser, er afgørende for at bevise omfanget af en skade.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1900, den 14/5 2021. Klager anmeldte efterfølgende en række forhold til selskabet. Nævnet lagde efter en gennemgang af sagen til grund, at sagen for nævnet omhandlede forhold ved klaplag, skimmel i værelser/bag forsatsvægge, og at der var benyttet trykimprægneret træ. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klagers eventuelle krav, hvad angik, at der var benyttet trykimprægneret træ, var forældet på tidspunktet for sagens indbringelse for nævnet den 6/6 2024. Nævnet fandt, at den almindelige 3-årsfrist for klagers eventuelle krav på erstatning ikke kunne regnes fra et senere tidspunkt end den 2/6 2021, hvor klager anmeldte forholdet omkring at der var benyttet trykimprægneret træ til selskabet, og at den 1-årige frist i forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5, senest løb fra da selskabet havde fastholdt sin afvisning af forholdet den 9/2 2022. Hvad angik klaplag i krybekælder fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved klaplaget, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det måtte lægges til grund, at klaplaget var fra 1973, og at der ikke var godtgjort skader i ejerskifteforsikringens forstand som følge af, at terrændækket i henhold til rapporten fra Teknologisk Institut var opført ved udstøbning af klaplaget direkte på råjorden og derfor er opfugtet. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af tilstandsrapportens nr.14 "skade", at "krybekælder har ventilationsriste placeret for tæt mod terræn mod nord og syd" og "risiko", at "bygningens alder taget i betragtning skønnes forholdet at være i ro, men det kan ikke udelukkes at det vil kræve løbende vedligeholdelse" og af tilstandsrapportens nr.15 "skade", at "krybekælder har en blokeret ventilationsrist mod vest", og "risiko", at "forholdet kan give risiko for fugt- og følgeskader på de omkringliggende konstruktioner". Begge forhold havde fået vurderingen "rødt hus", der dækkede over en kritisk skade, der allerede havde medført eller ville medføre, at bygningsdelens funktion svigtede på kort sigt. Dette svigt kunne medføre eller kunne allerede have medført skader på andre bygningsdele. Nævnet fandt, at klager på baggrund af tilstandsrapporten inden overtagelsen af ejendommen havde haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang og betydning i betragtning, og at forholdet ikke var klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten. Nævnet havde herefter ikke grundlag for at pålægge selskabet af yde forsikringsdækning for forholdet omkring klaplaget. Hvad angik skimmel i værelser fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at skimmelsvampeforekomsten var en følgeskade til en dækningsberettigende skadesårsag på huset. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Som sagen forelå oplyst, fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at skimmelforekomsten i værelserne i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Nævnet lagde blandt andet vægt på de fremlagte fotografier, og at der ikke var fremlagt målinger, der godtgjorde, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelsangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt. Hvad angik skimmelsvamp bag forsatsvægge fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at skimmelsvampeforekomsten bag forsatsvæggene var en følgeskade til en dækningsberettigende skadesårsag på bygningen, eller at skimmelforekomsten bag forsatsvæggene i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, FORÆLDELSE, SKIMMELSVAMP, FUGT

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne