Krav om erstatning efter rørbrud og vandskade i kælder afvist

Sagen drejede sig om en vandskade i kælderen af en ældre ejendom, hvor selskabet anerkendte dækning og lod skaden udbedre efter et rørbrud. Klager rejste flere krav i forlængelse af sagen, herunder kompensation for egen tid brugt på rådgivning i forbindelse med taksator og entreprenør, en ny trykprøvning af vandstikledningen, tilbagebetaling af en præmieforhøjelse og kompensation for reetablering af forsatsvægge i kælderen. Nævnet fandt ikke, at klager havde bevist fejl eller mangler ved taksators eller entreprenørens arbejde, der kunne begrunde erstatning. Kravet om ny trykprøvning blev også afvist, ligesom kravet om kompensation for forsatsvægge, hvor selskabet allerede havde betalt et beløb af kulance. Vedrørende præmieforhøjelsen fandt nævnet, at den ikke var urimelig, og at selskabet havde varslet den korrekt efter forsikringsbetingelserne, hvorfor der ikke var grundlag for at tilsidesætte den efter aftalelovens regler om urimelige aftalevilkår. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber har en vis frihed til at justere præmier, så længe det sker i overensstemmelse med betingelserne, og at kunder skal kunne dokumentere konkrete fejl for at få erstatning for følgeudgifter ud over selve skaden.