Strid om mengrad efter to hjernerystelser ved ulykker

Klager havde været involveret i to ulykker, en i 2012 med hjernerystelse efter en opbremsning på en båd, og en i 2015 med hjernerystelse efter at have slået hovedet mod en emhætte. For 2012-ulykken afviste selskabet dækning, da klager ikke fik et varigt men på mindst 5 procent. For 2015-ulykken tilbød selskabet erstatning svarende til en mengrad på 5 procent, hvilket klager accepterede og fik udbetalt. Senere ønskede klager sagerne genoptaget, da hun mente, at hendes gener var blevet værre. Nævnet fandt, at et eventuelt krav efter 2012-ulykken var forældet, og at selskabet derfor med rette kunne afvise dette. Vedrørende 2015-ulykken fandt nævnet, at klagers accept af erstatningstilbuddet ikke afskar hende fra senere at kræve en højere erstatning ved en eventuel forværring, men at hun ikke havde godtgjort, at hendes men var højere end de fastsatte 5 procent. Selskabet fik derfor medhold i begge dele af sagen. Sagen viser, at krav om erstatning kan blive forældede over tid, og at det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis man er utilfreds med en afgørelse. Den viser også, at en forværring skal dokumenteres konkret for at kunne føre til yderligere erstatning.