Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på dækning af gulvskade og skimmelsvamp fire år efter overtagelse

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101619Medhold til selskabet
Selskab
Domus Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
skimmelsvamp · fugt · gulvkonstruktion · bevisbyrde · afslag

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for skader i en gulvkonstruktion samt skimmelsvamp i beboelsen. Klager overtog ejendommen i 2019, men anmeldte først skaden i 2023, altså mere end fire år senere. Selskabet afviste at dække udgifterne til udbedring, genhusning og sagkyndig bistand, og nævnet gav selskabet ret. Afgørende var, at klager ikke kunne bevise, at der på overtagelsestidspunktet allerede var forhold ved gulvkonstruktionen, herunder fugtspærren, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringsmæssig forstand. Nævnet fremhævede, at resterende byggefugt ikke i sig selv er en dækningsberettiget skade, hvis det ikke har medført konkret skade på bygningen. De fremlagte fotografier var ikke nok til at bevise skaden. Vedrørende skimmelsvampen krævede nævnet, at klager beviste, enten at skimmelforekomsten var en følgeskade af en dækningsberettiget årsag, eller at der allerede på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt angreb, som nedsatte boligens brugbarhed betydeligt. Dette blev heller ikke bevist. Sagen viser, hvor vigtigt det er at anmelde skader hurtigt efter overtagelsen, og at det er køberen, der skal bevise, at en skade faktisk fandtes ved overtagelsen, ikke blot at den kan være opstået senere.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 2018, den 1/5 2019. Klager foretog skadesanmeldelse den 25/6 2023. Klager ønskede, at selskabet dækkede "udgifterne til udbedring af de årsager i gulvkonstruktionens opbygning, som er skyld i at byggefugt har kunne få adgang til beboelsen, udtørring, skadet fast inventar og bygningskonstruktioner samt en skimmelsanering af de berørte rum i beboelsen" og "udgifter til bygge-/fugtteknisk bistand i forbindelse med kontrol af udbedring og affugtning, herunder den afsluttende kvalitetssikring er en rimelig og nødvendig følge af skaden og dens omfang", genhusning ind til udbedring er udført, udgift til sagkyndig bistand til firma med speciale i skimmelsvamp og klagers rådgivende ingeniør samt udgifter til klagers repræsentant. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved gulvkonstruktionen, herunder udførelsen af fugtspærren og restfugt fra da ejendommen var blevet bygget, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager overtog ejendommen den 1/5 2019 og anmeldte forholdet den 25/6 2023. Nævnet lagde også vægt på, at der efter nævnets vurdering ikke sås at være oplysninger i sagen, der godtgjorde, at der var dækningsberettigende forhold ved gulvkonstruktionen, og at den omstændighed, at der kunne være resterende byggefugt, ikke i sig selv udgjorde skade i ejerskifteforsikringens forstand, når dette ikke havde medført skade på ejendommen. Nævnet lagde videre vægt på, at de af klager fremlagte fotografier efter nævnets vurdering ikke i sig selv godtgjorde skade i ejerskifteforsikringens forstand. Hvad angik skimmelsvamp fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at skimmelforekomsten var en følgeskade til en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at skimmelforekomsten i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det efter nævnets vurdering ikke med de fremlagte rapporter var godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, SAGKYNDIGE, GULVE, SKIMMELSVAMP, FUGT

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne