Dækning af frostsprængte rør på loftsrum efter vandskade

Sagen handlede om en vandskade forårsaget af frostsprængte rør på loftsrummet i klagers udlejningsejendom. Selskabet afviste at dække skaden med henvisning til en undtagelse i forsikringsbetingelserne om frostsprængninger i lokaler, der ikke var tilstrækkeligt opvarmede. Selskabet mente, at ejendommen generelt havde været underopvarmet, og at der skulle ske identifikation mellem klager og hans lejer, som stod for opvarmningen. Klager fastholdt, at et uisoleret loftsrum ikke kunne betragtes som et lokale i betingelsernes forstand, og henviste til tidligere afgørelser fra nævnet, hvor lignende loftsrum ikke blev anset for lokaler. Ankenævnet var enig med klager. Nævnet lagde vægt på, at loftsrummet efter sin beskaffenhed og anvendelse ikke kunne sidestilles med et opvarmet lokale, og at selskabets afvisning derfor ikke kunne begrundes med undtagelsen om utilstrækkelig opvarmning. Da denne begrundelse faldt bort, behøvede nævnet ikke at tage stilling til spørgsmålet om identifikation mellem udlejer og lejer. Klager fik derfor medhold, og selskabet skulle anerkende skaden som dækningsberettiget. Sagen viser, at forsikringsselskaber skal fortolke begrebet 'lokale' snævert i sikkerhedsforskrifter om opvarmning, og at uisolerede loftsrum typisk ikke er omfattet af sådanne krav.